Fra en beskeden start i 1941-1942 med få og isolerede modstandsgrupper voksede der i løbet af besættelsen en bred og velorganiseret modstandsbevægelse frem, som i den sidste del af besættelsen havde støtte fra en meget stor del af befolkningen.

Modstandsbevægelsens stilling var også stærk umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945. Modstandsbevægelsens høje status – særstatus - kom til udtryk på forskellige måder, både på landsplan og lokalt.

Umiddelbart efter befrielsen blev der dannet en befrielsesregering, bestående af både politikere fra de samarbejdende partier - og modstandsledere fra Frihedsrådet, som var Modstandsbevægelsens samarbejdsorgan.

Alsang er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav på den måde udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

Alsangen begyndte i Nordjylland i juli 1940 og kulminerede den 1. september 1940, hvor flere hundrede tusinde mennesker deltog i alsangsstævner over hele landet.

Idéen til alsang stammede fra Norge og Sverige, hvor der allerede inden besættelsen havde været arrangeret sangaftener med sangkor, der ledte an i sang for en større menneskemængde. Formålet med de danske alsangsstævner var først og fremmest at få deltagerne til at synge kendte danske fædrelandssange og derigennem udtrykke deres nationale følelser.

Blandt repertoiret var sange som ”I Danmark er jeg født”, ”Den danske sang”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”Jeg bærer med smil min byrde”, ”Se det summer af sol”, ”Jeg er havren” og ”Vort modersmål er dejligt”, og der sluttedes ofte af med nationalmelodien ”Der er et yndigt land”.

Via radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til resten af landet, og den 14. august 1940 havde et alsangsstævne i Fælledparken i København 80.000 deltagere.

Alsangen i København blev en stor succes og tiltrak sig for alvor pressens opmærksomhed, hvor der blev lagt vægt på dens evne til at samle folk i alle aldre og samfundslag. Herfra var der ikke langt til idéen om at samle hele nationen i landsdækkende alsang.

Det landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940. Hovedstævnet var i København, hvor 150.000 deltog.

Endnu en organisation, Ringen, var i krigens første år aktiv med studiekredse, der formidlede synspunkter imod samarbejdspolitikken. Senere blev sabotageorganisationen Holger Danske knyttet til Ringen.

Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen, og den danske samlingsregering holdt op med at fungere. Det var en slags kulmination på uroligheder og sabotage, der i løbet af sommeren bredte sig blandt befolkningen. Tyskerne krævede indførsel af dødsstraf for sabotage. Regeringen nægtede, og der blev indført militær undtagelsestilstand i Danmark.

De forskellige modstandsgrupperinger oplevede situationen som en sejr, og den 16. september 1943 gik DKP, Dansk Samling, Frit Danmark og Ringen sammen og stiftede Frihedsrådet, som blev en paraplyorganisation og repræsentant for modstandsbevægelsen.

Sabotage og oprettelse af militære enheder blev fra da af organiseret af en mere samlet modstandsbevægelse, og Frihedsrådet var meget aktiv formidler af sine synspunkter via den illegale presse.

De fleste illegale blade blev skrevet på skrivemaskine og derefter duplikeret. Mange blade gik hemmeligt fra hånd til hånd, man gav dem diskret videre efter læsningen.
Bladene var forbudte, men der udkom flere og flere af dem, som krigen skred frem.

Indholdet i de illegale blade ændrede karakter i løbet af besættelsestiden. I begyndelsen var der ganske få blade, og indholdet var først og fremmest kritik af den danske regerings beslutninger.

I 1941 blev Danmarks Kommunistiske Parti forbudt. Det betød, at kommunisterne tyede til illegale blade for at få deres synspunkter ud. Som modvægt til de kommunistiske blade kom der fra samme tidspunkt også flere borgerlige illegale blade på gaden.

Fra 1942 begyndte de illegale blade at agitere for sabotage, og personer som ansås for at være tyskvenlige blev hængt ud i den illegale presse.