Rationering

RATIONERING

Da 2. verdenskrig brød ud, blev det svært at få varer til Danmark. Folketinget vedtog Vareforsyningsloven, som gjorde det muligt at rationere, hvad man kunne købe, og hvor meget man kunne købe.

Direktoratet for Vareforsyning administrerede rationeringen, og det blev en kommunal opgave at uddele rationeringsmærker. Hvert kvartal kom der nye mærker.

Det var almindelige dagligvarer, der blev rationeret. Benzin, kul, kaffe, sæbe, sukker, brød kunne købes ved at aflevere rationeringsmærker sammen med betalingen for varerne.

Tildelingen af mærker var delvist reguleret af individuelle hensyn. En person med hårdt fysisk arbejde kunne få tildelt ekstra rationer, og årsindtægten var afgørende for, om man også kunne få rabatmærker.

Formålet med rationering var at sikre varefordeling og undgå hamstring. Priskontrol og regler, der regulerede en vares maksimale pris, var også med til at understøtte en nogenlunde ligelig fordeling, men det kunne ikke hindre, at rabat- og rationeringsmærker blev en ny handelsvare for sortbørshandlere.

Flere og flere varegrupper blev rationeret i løbet af krigen, og vareknaphed og rationering fortsatte også efter krigens afslutning, indtil produktion og transport blev stabil igen.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Marvede
Marvede
 
Marvede
Marvede
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Marvede – Ansøgning om rationeringsmærker for petroleum, 1940 1942

b: Næstved – Turist rationeringskort, 1949

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Beskyttelse af borgerne

BESKYTTELSE AF BORGERNE

Allerede inden den tyske besættelse forberedte danskerne sig på krig. Især angreb fra luften blev anset som en stor trussel. Under krigen var kommunerne og hundredtusinder af danskere involveret i beskyttelsesarbejde. Der blev lavet beredskabsplaner, bygget beskyttelsesrum, holdt øje med mistænkelige fly, og mange meldte sig også som husvagter.

Mange lande i Europa begyndte i løbet af 1930’erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark oprettede man i 1938 Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet.

Mange byer over hele landet blev allerede før besættelsen "luftværnspligtige" og skulle opretholde materielreserver og gennemføre planlægning – dvs. formulere og vedligeholde beredskabsplaner. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet derfor ikke helt uforberedt.

Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede. Til at hjælpe luftværnet og politiet oprettede man ligeledes bl.a. Civilbeskyttelseskorpset (CB-korpset).

Efter besættelsen den 9. april 1940 skete der en voldsom udbygning af luftværnets arbejde. De danske myndigheder måtte tage faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark særdeles alvorlig. Allerede den 9. april om aftenen gennemførtes der efter tysk ordre mørklægning.

Dagen efter indkaldtes 6.000 værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste (CB-korpset) for at udøve mørklægningskontrol og udføre andre luftværnsopgaver.

I de følgende fem år skulle luftbeskyttelsen blive en markant del af hverdagen for alle danskere.

Da tyskerne den 19. september 1944 opløste det danske politi, opløste de også CB-korpset. Det betød, at den hidtidige organisation af luftbeskyttelsen i Danmark, hvor politiet og CB-tjenesten havde udgjort rygraden, med ét brød sammen.

Statens Civile Luftværn fortsatte dog sit arbejde, og man sikrede nu i stedet luftværnsindsatsen ved at lade de lokale borgmestre overtagetage politimestrenes funktion som luftværnschefer, mens kommunale medarbejdere og den nyoprettede LB-organisation (Luftbeskyttelsesorganisation) overtog det meste af politiets og CB-korpsets arbejde på dette område.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Dalby
Nykøbing F.
Nykøbing F.
Nykøbing F.
 
Dalby
Nykøbing F.
Nykøbing F.
Nykøbing F.
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Mørklægningsplan for Falster politikreds januar 1940

b: Faxe – Instruks for husvagter

c: Nykøbing F. – Instruks for husvagter og vejledning for husejere 1940

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Vagtværn

VAGTVÆRN

Kommunerne oprettede vagtværn til at holde ro og orden i den politiløse tid. Vagtværnene var bevæbnede med knipler. De patruljerede, og efter krigen fik de også bevogtningsopgaver.

19. september 1944 satte den tyske besættelsesmagt det danske politi ud af spillet. I den politiløse tid eksploderede både kriminalitet og selvtægt.

I kommunerne blev der oprettet vagtværn, der skulle holde ro og orden uden at være politimyndighed.  Vagtværnene kunne ikke efterforske kriminalsager, men kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning.

Vagtværnenes opgave var at forhindre forbrydelser.

De patruljerede og lavede razziaer mod sortbørshandel. Da krigen sluttede i maj 1945, trådte politiet igen i funktion, men mange steder fortsatte vagtværnsenheder med bevogtning af de tyske flygtninge, der var interneret i lejre rundt om i Danmark.

Vagtværnsordningen blev ophævet i 1947.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Næstved
Næstved
 
Næstved
Næstved
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Næstved – Toksværd vagtværn, rapporter 1944–1945, transskriberet udgave

b: Næstved – Toksværd vagtværn, rapporter 1944–1945, original

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Mødrehjælp

MØDREHJÆLP

Mødrehjælpen blev etableret ved lov i 1939 og kom i de følgende år til at fungere som et vigtigt omdrejningspunkt i efterkrigstidens socialpolitiske udvikling. Under krigen havde Mødrehjælpen mange henvendelser fra kvinder, der var blevet gravide med tyske soldater.

Da Mødrehjælpen blev oprettet, var holdningen til kvinder, der blev gravide og fik et barn uden at være gift, ofte hård og fordømmende, og mulighederne for at hjælpe kvinderne var meget ringe.

Modsat socialkontorene, der primært rettede sig mod den fattige del af befolkningen, var Mødrehjælpen for alle, både gifte og ugifte kvinder samt familier - rige såvel som fattige. Mødrehjælpen søgte at hjælpe alle kvinder, der havde behov for det i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hjælpen kunne bestå af børnetøj og en seng med dyne og pude. Det kunne også være ekstra mælk til den gravide kvinde, en vinterfrakke, social, personlig og juridisk rådgivning eller hjælp til uddannelse. Mødrehjælpen stod for adoptioner, og det var også her, at kvinderne henvendte sig for at få en abort efter den lovgivning, der var for det.

Mødrehjælpen havde særlige Svangre- og mødrehjem, hvor de gravide kvinder kunne få ophold før, under og efter fødslen.

Fædrene skulle også tage deres del af ansvaret. Den gravide kvinde skulle fortælle, hvem der var barnets far for at få underholdsbidrag eller alimentationsbidrag, som det hed dengang. Det var Mødrehjælpens opgave at hjælpe kvinderne i sager om økonomisk bidrag fra barnets far.

Hvis det var en tysk soldat, der var far til barnet, kunne det være meget vanskeligt at fastslå farens identitet og få ham til at betale et økonomisk bidrag til barnet.

I 1976 blev den offentlige Mødrehjælp nedlagt.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Næstved
Næstved
Næstved
 
Næstved
Næstved
Næstved
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Næstved – Mødrehjælpen folder, uden år

b: Næstved – Mødrehjælpens retningslinjer for tyske sager 1942

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Begravelsespladser

BEGRAVELSESPLADSER

Blandt de tyske flygtninge i Danmark var der mange dødsfald, især i 1945 og 1946. De døde flygtninge blev begravet på begravelsespladser rundt omkring i Danmark.

17.209 tyske flygtninge døde i Danmark. De fleste døde i 1945 og 1946, hvor forholdene i flygtningelejrene var primitive. Mere end halvdelen af de døde var børn.

De mange døde flygtninge og også nogle tyske soldater blev begravet på 475 kirkegårde rundt omkring i Danmark. Det var ikke lige velset i den danske befolkning.

Flere kirkegårde klagede over pladsmangel og nogle steder blev ligene gravet op og flyttet til gravlunde, som siden 1962 er blevet passet af Volksbund Deutsche Kriegsgräbefürsorge.

De tyske myndigheder står for gravstedernes vedligeholdelse frem til 2022.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Haslev
Haslev
 
Haslev
Haslev
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Haslev – etablering af den tyske begravelsesplads 1946, første

b: Haslev – begravede tyskere 1945 1946

c: Nykøbing F. – Spørgsmålet om tyske begravelsespladser i Nykøbing 1945

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilde?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Lazaret

LAZARET

I krigens sidste fase ankom mange sårede tyske soldater til Danmark. De blev behandlet af tyske læger og sygeplejersker på krigslazaretter, der var indrettede på f.eks. skoler.

De sårede tyske soldater ankom sammen med flygtningene til de danske havne. Det nøjagtige antal kendes ikke, men formodes at være på samme niveau som flygtningene, ca. 250.000.

Denne invasion af syge og sårede soldater belastede de tyske Wehrmachtlazaretter i Danmark i en sådan grad, at der ikke var overskud til, at lazaretterne også kunne give de tyske flygtninge en kvalificeret lægebehandling.

De danske sundhedsmyndigheder deltog ikke i behandlingen af de sårede. Tyskerne stillede kun krav om bygninger, og klarede derefter selv behandlingen af de sårede soldater.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
 
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nakskov Foto: Byskolens skolegård med plankeværk ind til lazarettet på skolen 1945

b: Nakskov Foto: Naturhistorielokalet på Byskolen indrettet som operationsstue 1945

c: Nakskov Foto: Lusekogeren på lazarettet på Byskolen 1945

d: Nakskov Personale og patienter på Kriegslazaret 1/608, 1945

Undersøg kilde a + b + c + d

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har taget fotografierne og lavet listen fra lazarettet i Nakskov?

3. Hvornår er fotografierne taget?

4. Er de primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

Gå i dybden med emnet

Flygtninge

FLYGTNINGE

Omkring 250.000 flygtninge var strandet i Danmark, da 2. verdenskrig sluttede. Statens Civile Luftværn oprettede flygtningelejre over hele landet.

Mange tyskere flygtede til Danmark i krigens sidste tid. Ved krigens slutning forlod den tyske besættelsesmagt landet. De efterlod flygtningene, som især var kvinder, børn og gamle, mange af dem var alvorligt syge.

Danmark ville af med flygtningene, men det kom til at tage tid, for efter krigen blev det besejrede Tyskland delt i fire zoner – sovjetisk, fransk, amerikansk og britisk – og der skulle forhandles med alle parter om flygtningenes tilbagevenden.

I mellemtiden blev de tyske flygtninge i Danmark isoleret fra det øvrige samfund. Statens Civile Luftværns fik til opgave at oprette flygtningelejre over hele landet.

Alle lejre var bevogtede og fungerede i princippet hver især som et indre selvstyre, men med en dansk lejrleder. Det var forbudt for almindelige danskere at omgås tyskerne. Luftværnet førte tilsyn med lejrene og havde ansvar for alle forsyninger.

I maj 1945 var der ca. 250.000 tyske flygtninge i Danmark, og i de følgende år blev de sendt afsted lidt efter lidt. Med tiden lukkede de små lejre og flygtningene blev samlet i større opsamlingslejre.

De sidste flygtninge kunne rejse tilbage til Tyskland i februar 1949.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Næstved
Næstved
Næstved
Næstved
Næstved
 
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Nakskov
Næstved
Næstved
Næstved
Næstved
Næstved
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nysted – Stubberupgaardlejren: Daglig fordeling af flygtningenes arbejde februar juni 1946

b: Teestrup – Instruks for lejrlederen 1945

c: Teestrup – Erindring om internering af tyske flygtninge 1945

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Beslaglæggelser

BESLAGLÆGGELSER

Tyske beslaglæggelser af fast ejendom i Danmark skete frem til medio 1944 i forbindelse med inddragelse til militære formål. Fra februar 1945 blev også skoler beslaglagt og brugt som flygtningelejre.

I krigens sidste del beslaglagdes skoler mv. til oprettelse af lazaretter og flygtningelejre for tyske flygtninge. Flygtningestrømmen tog til i starten af 1945, hvor den sovjetiske hær rykkede frem fra øst mod Berlin.

Fra de tyske havnebyer langs Østersøen blev flygtningene bl.a. sejlet til Danmark.

Fra februar til april 1945 anløb flere hundrede skibe danske havne med en strøm af tyske soldater og flygtninge. Nogle gange kunne der på en enkelt dag komme mere end 10.000 flygtninge, der skulle indkvarteres.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

Nakskov
Haslev
Haslev
Haslev
Haslev
Haslev
 
Nakskov
Haslev
Haslev
Haslev
Haslev
Haslev
previous arrow
next arrow

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Indberetning om egnede lokaler til indkvartering af tyske soldater i 1941

b: Nykøbing F. – Indkvarteringsplads april–maj 1940 og godtgørelse for benyttelse 1943

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet og modtaget brevene?

3. Hvornår er de skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

Gå i dybden med emnet

6. Hvilken indkvartering mener Nykøbing Falster byråd, at de kan stille til rådighed for de tyske soldater?

7. Hvad kan formålet være, når Nykøbing F. byråd i første omgang kun udpeger byens tre kommuneskoler?

8. Hvorfor vender Indenrigsministeriet, på vegne af den tyske besættelsesmagt, så hurtigt tilbage med flere krav om en mere skematisk opgørelse over indkvarteringsmuligheder?

9. Nykøbing F. sender en ny opgørelse over egnede lokaler. Selve oversigten mangler i arkivet. Overvej, hvad det betyder, når kildemateriale går tabt. Undersøg derfor kilde b. Find eksempler på nye indkvarteringsmuligheder, som nu er kommet med i oversigten.

10. Overvej hvad der ville ske, hvis Nykøbing F. byråd ikke fulgte besættelsesmagtens krav.