Hasselølejren – Billeder af en flygtningelejr

HASSELØLEJREN I BILLEDER

Se 224 fotografier fra perioden 1945 til 1947 fra flygtningelejren ved Hasselø på Falster.

Museum Lolland-Falster og Guldborgsund Stadsarkiv har digitaliseret billeder fra flygtningelejren ved Hasselø på Falster, det såkaldte Hasselø-album.

Albummet består af 221 enkeltfotos, 2 panoramafotos og et enkelt løst foto. Alle fotografier på nær ét er opklæbet i albummet.

Albummet har en smukt udskåret kasse og forside af træ, som siges at være fremstillet af tømrer Kurt Wilcken Petersen med udskæringer af Franzmann Aster.

Hasselø-lejren eksisterede fra 1945 til 1947 og husede tyske flygtninge på flugt fra den fremrykkende Røde Hær i Østpreussen. Albummets fotografier viser dagliglivet i Hasselø-lejren; legende børn, voksne der arbejder, underholdning til at fordrive tiden med og det store arbejde, der også blev gjort for at gøre tilværelsen i en flygtningelejr udholdelig.

Fotografierne viser også besøg af bl.a. den danske flygtningeadministrations leder, fhv. minister Johannes Kjærbøl og borgmester Holger Brodthagen fra Nykøbing F.

Du kan kontakte Museum Lolland-Falster eller Guldborgsund Stadsarkiv, hvis du ønsker nærmere oplysninger om albummet og fotografierne.

Du kan se billederne her (klik på hvert enkelt billede for større udgave):

Find et udpluk af billederne og arbejdsspørgsmål til emnet herunder. Se også de andre sider under temaet Tyskere i Danmark:

UDPLUK AF BILLEDERNE

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

  1. Hvad viser billederne om, hvem de tyske flygtninge var (alder, køn osv.)?
  2. Hvordan var flygtningenes fysiske rammer?
  3. Hvad ønsker de, der har taget billederne at vise med de valgte motiver?
  4. Hvilket indtryk giver fotografierne generelt af de tyske flygtninges ophold i Danmark efter besættelsen?
  5. Hvilken overordnet situation i Europa skal de tyske flygtninges ophold i Danmark efter besættelsen ses i?

Film om besættelsestiden og befrielsen

FILM OM BESÆTTELSEN OG BEFRIELSEN

Her på siden kan du se historiske film om og fra besættelsen og befrielsen. Alle film er uden lyd.

Besættelsen og Befrielsen i Næstved, 1944-1945

00.05 Folk ved rådhuset og opkørslen til Amtsgården, samt ved posthuset, stationen og Jernbanegade.

00.33 Havnen i Næstved. Stor brand efter sabotage den 12. marts 1944, hvor olietanke på havnen blev saboteret og antændte flere brande i nærheden.

02.10 Hjultorvet. Modstandsbevægelsen ankommer til arresthuset den 7. maj 1945. Personbil med MB blåhvide flag.

02.47 Tyske soldater på betonvejen filmet fra toget ved Storstrømsbroen. Tyske soldater holder hvil på mark på Masnedø.

02.58 Ramsherred. Modstandsbevægelsen marcherer.

03.09 Englændere skriver autografer. Børn leger modstandsbevægelsen. Ambulance fra CBU-kolonnen. Jeep med påhængsvogn forlader rådhuset. Tre engelske køretøjer kører gennem Næstved. Scenen er fra de første englænderes ankomst den 9. til 13. maj 1945.

04.10 Materiale og sække læsses på lastbil.

04.25 Næstved Station. Lazarettog på baneterrænnet. Modstandsbevægelsen med tyske sårede.

04.50 Teatergade.

04.58 Arresthuset. Uniformede røde kors-kvinder.

05.01 Begravelsesoptog den 8. maj 1945.

05.40 Sct. Peders kirke. Otto Jacobsens begravelse den 13. maj 1945.

06.07 Parade på GHR-kasernen den 13. maj 1945 med flaghejsning, tale ved borgmester Calum og forbidefilering ved mindestenen.

Optaget af Johannes Andersen, Seri-foto, Næstved

Befrielsen, flyveopvisning m.m. 1945

0.00.00 Børn leger frihedskæmpere.

0.00.42 5. maj-mindesten i Krummerup, afsløring d. 23/6 1945.

0.02.07 Faneoptog, ´De nordiske svaner´ i Krummerup præstegårdshave, d. 23/6 1945.

0.03.37 Sankt Hans bål i præstegårdshaven i Krummerup, 1945.

0.03.52 Trafikkaos på Amagerbrogade. Folk på vej til flyveopvisning, Kastrup lufthavn, 1/7 1945.

0.04.06 Sporvogn, linie 5, med pasagerer hængende udenpå.

0.04.24 Zonen´s ambulancefly, OY-DIZ.

0.04.33 RAF-flyveopvisning, Kastrup lufthavn d. 1/7 1945. 200.000 tilskuere.

0.06.23 RAF-dameorkester, ankommet fra Holland.

0.08.24 Bil med amerikansk flag.

0.08.39 Frihedskæmpere og soldater på Korsør havn.

0.08.44 Pressen´ Radio´s bil på Korsør havn, Casper Brandsplads.

0.09.05 BOPA-bil i Korsør.

0.09.16 Engelske soldaler uden for Korsør Station.

0.09.20 Korsør havn med mange skibe.

0.10.14 Glade mennesker modtager Herman Olesen, hjemvendt fra Sverige d. 18/5 1945 0.10.30 Herman Olesen med blomster.

0.10.30 Herman Olesen med blomster.

0.11.10 Herman Olesen holder sin kone, Korna M., i hånden. Til højre står graver ved Fuglebjerg kirke, Ludorf Jensen, med kasket på. Kr. Møller´s Manufaktur & Herreekviperingsforretning, Fuglebjerg torv, ses i baggrunden.

0.11.16 Rejseladen ved Fuglebjerg kro.

0.11.35 Herman Olesen ankommer til sine forældre, Tværvej i Fuglebjerg.

0.12.21 Ungarske soldater ved en skole.

0.14.22 Flyvemaskine, OY-DIG, 3-motores Fokker F.XII.

0.14.41 Afsløring af mindesten, Venslev kirke, d. 2/9 1945, for de engelske flyver, nedskudt d. 9/4 1944.

Optaget af Henry P. Grøndal, Bendslev & Fuglebjerg

En lykkelig Måneds Begivenheder i Næstved, maj 1945

0.34.18 Lastning af nødhjælp til Norge. Skibet Hercules lastes med varer til Norge. Billeder af glidekran og havnearbejdere, der pukler med sække. Rødekors-repræsentant samt borgere på havnen, vinkler farvel, da Hercules sejler. Optaget af J.B.Melberg, Næstved.

Befrielsesdage i Haslev, maj 1945

2. verdenskrig er slut. Haslev er befriet, og Lokalkomiteens Presse- og Kolportagegruppe i Haslev dokumenterer stemning og begivenheder fra befrielsesdagene i maj 1945. Optaget af Lokalkomiteens Presse- og Kolportagegruppe, Haslev.

Modstandsbevægelsens særstatus efter krigen

MODSTANDSBEVÆGELSENS SÆRSTATUS EFTER KRIGEN

Fra en beskeden start i 1941-1942 voksede Modstandsbevægelsen mod slutningen af krigen til en magtfaktor i Danmark, hvis moralske symbolkraft for modstanden mod tyskerne og hvis væbnede styrke skulle tages alvorligt. Både på landsplan og lokalt fik Modstandsbevægelsen og dens medlemmer i tiden umiddelbart efter befrielsen en særstatus.

Fra en beskeden start i 1941-1942 med få og isolerede modstandsgrupper voksede der i løbet af besættelsen en bred og velorganiseret modstandsbevægelse frem, som i den sidste del af besættelsen havde støtte fra en meget stor del af befolkningen.

Modstandsbevægelsens stilling var også stærk umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945. Modstandsbevægelsens høje status – særstatus - kom til udtryk på forskellige måder, både på landsplan og lokalt.

Umiddelbart efter befrielsen blev der dannet en befrielsesregering, bestående af både politikere fra de samarbejdende partier - og modstandsledere fra Frihedsrådet, som var Modstandsbevægelsens samarbejdsorgan.

Regeringen var resultatet af et kompromis mellem de to grupper, som bestemt ikke var enige om alt.

De store politiske partier genvandt hurtigt kontrollen med samfundet efter befrielsen. Politikerne og de fleste danskere ville hurtigst muligt tilbage til den normalitet, de kendte fra tiden før besættelsen.

Se kilder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Udpegning af modstandsfolk som nævninge og domsmænd 1945

b: Næstved – Film: Besættelsen og Befrielsen i Næstved, fotograf Johannes Andersen, 1944–1945

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet/produceret kilderne?

3. Hvornår er kilderne lavet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet/produceret til?

Gå i dybden med emnet

Gå i dybden – kilde a

7. Hvorfor er det vigtigt for Frihedsrådet efter befrielsen at være med til at udpege domsmænd og nævninge i sager om forræderi og anden landsskadelig virksomhed under besættelsen?

8. Hvorfor får Frihedsrådet indflydelse på udpegningen af domsmænd og nævninge i Nykøbing Falster?

Gå i dybden – kilde b

9) Hvilket billede tegner fotografen af majdagene 1945? Hvad er hensigten med filmen, og hvad vil fotografen fortælle eftertiden med sin film? Overvej om filmen kan betegnes som en dokumentarfilm.

 

Alsang

ALSANG

Alsang blev et fænomen under krigen og et symbol på folkets modstand. Fællessangen begyndte i sommeren 1940 og formålet var fra starten at synge fædrelandssange og på den måde vise de nationale følelser.

Alsang er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav på den måde udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

Alsangen begyndte i Nordjylland i juli 1940 og kulminerede den 1. september 1940, hvor flere hundrede tusinde mennesker deltog i alsangsstævner over hele landet.

Idéen til alsang stammede fra Norge og Sverige, hvor der allerede inden besættelsen havde været arrangeret sangaftener med sangkor, der ledte an i sang for en større menneskemængde. Formålet med de danske alsangsstævner var først og fremmest at få deltagerne til at synge kendte danske fædrelandssange og derigennem udtrykke deres nationale følelser.

Blandt repertoiret var sange som ”I Danmark er jeg født”, ”Den danske sang”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”Jeg bærer med smil min byrde”, ”Se det summer af sol”, ”Jeg er havren” og ”Vort modersmål er dejligt”, og der sluttedes ofte af med nationalmelodien ”Der er et yndigt land”.

Via radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til resten af landet, og den 14. august 1940 havde et alsangsstævne i Fælledparken i København 80.000 deltagere.

Alsangen i København blev en stor succes og tiltrak sig for alvor pressens opmærksomhed, hvor der blev lagt vægt på dens evne til at samle folk i alle aldre og samfundslag. Herfra var der ikke langt til idéen om at samle hele nationen i landsdækkende alsang.

Det landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940. Hovedstævnet var i København, hvor 150.000 deltog.

Der blev transmitteret direkte i radioen fra stævnet i København til de øvrige byer, hvor folk således kunne synge med i takt. I alt deltog skønsmæssigt 720.000 på landsplan, og alsangen var en stor begivenhed også i de mindre byer.

I september 1940 udkom også for første gang "Kongesangbogen", trykt i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag. Den blev finansieret anonymt af institutioner (blandt andet Nationalbanken og postvæsenet) samt private og blev husstandsomdelt.

Baggrunden for bogen var at bekræfte og styrke de nationale følelser samt båndene mellem befolkning og kongehus ved at udgive en sangbog, der kunne tages med til alsang.

Sangudvalget bestod først og fremmest af de ’bløde’ nationalsange, der fokuserede på naturbeskrivelser, demokrati og folkesjælen, mens de mere krigeriske nationalsange blev fravalgt, blandt andet af hensyn til den tyske censur. I de følgende år udkom sangbogen i flere oplag i op mod 2 millioner eksemplarer.

Efter det store landsdækkende stævne i 1940 blev der afholdt flere alsangsarrangementer, men ingen med lige så stor tilslutning. Efter indførelsen af mødeforbud blev alle arrangementer aflyst fra 1943, og det betød afslutningen på alsang som udtryk for den nationale stemning.

Som en udløber af alsangsbølgen arrangeredes desuden i foråret 1941 algang, hvor større grupper mennesker gik på fælles vandreture, dog uden tilsvarende succes.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nakskov – Tale af borgmester Marius Nielsen til Alsangsaften 1940

b: Nakskov – Telegram til Kongen efter Alsangsaften 1940

c: Nakskov – Telegram fra Kongen efter Alsangsaften 1940

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Frihedskampen

FRIHEDSKAMPEN

Frihedskampen havde mange former. Samlingsregeringen valgte fra besættelsens begyndelse en samarbejdsstrategi som værn om dansk suverænitet og neutralitet. Modstandsbevægelsens strategi derimod var at yde mest mulig modstand mod besættelsesmagten.

Endnu en organisation, Ringen, var i krigens første år aktiv med studiekredse, der formidlede synspunkter imod samarbejdspolitikken. Senere blev sabotageorganisationen Holger Danske knyttet til Ringen.

Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen, og den danske samlingsregering holdt op med at fungere. Det var en slags kulmination på uroligheder og sabotage, der i løbet af sommeren bredte sig blandt befolkningen. Tyskerne krævede indførsel af dødsstraf for sabotage. Regeringen nægtede, og der blev indført militær undtagelsestilstand i Danmark.

De forskellige modstandsgrupperinger oplevede situationen som en sejr, og den 16. september 1943 gik DKP, Dansk Samling, Frit Danmark og Ringen sammen og stiftede Frihedsrådet, som blev en paraplyorganisation og repræsentant for modstandsbevægelsen.

Sabotage og oprettelse af militære enheder blev fra da af organiseret af en mere samlet modstandsbevægelse, og Frihedsrådet var meget aktiv formidler af sine synspunkter via den illegale presse.

I besættelsens sidste dage vidste man, at krigens afslutning var nær, men det var usikkert om det ville komme til kamp, om landet ville blive befriet af de allierede styrker fra Vesten, eller om det ville blive sovjetiske styrker, der nåede frem til Danmark.

Den tyske kapitulation blev forhandlet med den britiske feltmarskal Montgomery i de første dage i maj 1945. Resultatet blev offentliggjort over radioen fra England den 4. maj om aftenen, og kapitulationen var en realitet fra kl. 8 om morgenen den 5. maj 1945.

En ny dansk regering trådte efter befrielsen i funktion uden valg. Befrielsesregeringen bestod af repræsentanter fra de politiske partier og fra Frihedsrådet.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Billeder

a: Nakskov – Foto: Modstandsfolk i Søndergade 5.–8. maj 1945

b: Nakskov – Foto: Frihedskæmpere fra gymnasiet maj 1945

Undersøg billede a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skabt kilderne?

3. Hvornår er kilderne skabt?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne tænkt til?

Gå i dybden med emnet

Illegale blade

ILLEGALE BLADE

I besættelsestiden fandtes der ca. 550 illegale blade. Mange af bladene havde tilknytning til politiske partier. Det var ikke blade, man kunne abonnere på, for de var ulovlige, og både tysk og dansk politi forsøgte at stoppe dem.

De fleste illegale blade blev skrevet på skrivemaskine og derefter duplikeret. Mange blade gik hemmeligt fra hånd til hånd, man gav dem diskret videre efter læsningen.
Bladene var forbudte, men der udkom flere og flere af dem, som krigen skred frem.

Indholdet i de illegale blade ændrede karakter i løbet af besættelsestiden. I begyndelsen var der ganske få blade, og indholdet var først og fremmest kritik af den danske regerings beslutninger.

I 1941 blev Danmarks Kommunistiske Parti forbudt. Det betød, at kommunisterne tyede til illegale blade for at få deres synspunkter ud. Som modvægt til de kommunistiske blade kom der fra samme tidspunkt også flere borgerlige illegale blade på gaden.

Fra 1942 begyndte de illegale blade at agitere for sabotage, og personer som ansås for at være tyskvenlige blev hængt ud i den illegale presse.

Danske erhvervsdrivende, som samarbejdede med besættelsesmagten, blev kaldt værnemagere.

Fra 1943 steg antallet af illegale blade voldsomt, og der kom større fokus på at orientere om nyheder, der var bortcensureret i den almindelige nyhedsdækning. Hen mod krigens afslutning kunne man i mange illegale blade læse om, hvordan man skulle forholde sig, når sejren og et retsopgør, måtte komme.

Skribenterne i de illegale blade ønskede at retsforfølge de danskere, som i løbet af krigen havde stået på tyskernes side.

Se kilder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder
Gå i dybden med emnet

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse

ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE

Under besættelsen var der knaphed på mange varer, og Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (LAB) var initiativtager til indsamlingen af husholdningsspild, så affaldet kunne udnyttes. Det gav beskæftigelse til en hel del arbejdsløse.

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) opstod i 1939. Det var foreningens hensigt at samle alle nationens kræfter om at bekæmpe arbejdsløsheden, som i 1930’erne var et stort samfundsproblem. L.A.B. arbejdede på to måder: først og fremmest appellerede man til arbejdsgiverne om, at de skulle ansætte flere medarbejdere, og til borgerne om at blive deres egne arbejdsgivere ved at give småjobs til de arbejdsløse.

Den anden måde var at igangsætte en spildindsamling af alle typer affald, som så blev genanvendt. Denne indsamling gav arbejde til en hel del arbejdere, der ellers ville have været uden job.

Foreningens formålsparagraf lød:

§ 1. Foreningens Formaal er at samle alle Nationens Kræfter i enigt Samarbejde om Arbejdsløshedens Bekæmpelse og Produktionens Fremme og virke for at skabe et stærkt privat Initiativ. Foreningen er politisk neutral.

L.A.B. gik ind på alle områder, der faldt ind under foreningens formål. Mest kendt er spildindsamlingen, som skete med henblik på genbrug. Det var hovedsageligt den, folk stiftede bekendtskab med i hverdagen.

L.A.B.-folkene kom for at afhente de private husholdningers spildaffald, som man forsøgte at få folk til at sortere i vådt og tørt affald. Madresterne blev derefter anvendt til svinefoder.

Et andet vigtigt område var stødoptagning. Ideen var ganske enkel. I stedet for at lade træstubbe og trærødder rådne op i skoven, kunne de bjærges, og anvendes i en tid, hvor man mest var henvist til at fylde sit brændeskur med tørv af tvivlsom kvalitet.

Husmoderafløserbegrebet blev også lanceret af L.A.B. En del kvinder fik arbejde med at tage sig af mindrebemidlede familier, som af den ene eller anden grund ikke fungerede. Husmoderafløserne blev senere til vi kender som hjemmehjælpere. En tøjbytningscentral var også en del af foreningens virke. Her kunne man f.eks. bytte børnetøj, der var blevet for småt, til noget andet.

Tiltagene var mange, og kun fantasien satte grænser. Man lavede også småreparationer for folk i hjemmene, og havde en sognearbejdsafdeling, hvor man med statstilskud arbejdede på landet med dræning og tilplantning af ellers upåagtet og urentabel landbrugsjord.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Dagligliv:

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder, billede og film

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder og film

Alle billeder og film præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billedet og filmen under kildeviseren

Play
previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Spørgsmål til filmen "Landsforeningen til Arbejdsløshedens bekæmpelse 1942"

1. Hvad er det for en type kilde?

2. Hvem har skabt filmen?

3. Hvornår er filmen produceret?

4. Er det en primær eller en sekundær kilde?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er filmens målgruppe?

Gå i dybden med emnet

7. Hvad var formålet med LAB’s spildindsamling?

8. Hvordan foregik selve spildindsamlingen i Nakskov?

9. Hvilken rolle spillede husmødrene i spildindsamlingen?

10. Overvej om der er ligheder til nutidens affaldssortering og genbrug.

Rationering

RATIONERING

Da 2. verdenskrig brød ud, blev det svært at få varer til Danmark. Folketinget vedtog Vareforsyningsloven, som gjorde det muligt at rationere, hvad man kunne købe, og hvor meget man kunne købe.

Direktoratet for Vareforsyning administrerede rationeringen, og det blev en kommunal opgave at uddele rationeringsmærker. Hvert kvartal kom der nye mærker.

Det var almindelige dagligvarer, der blev rationeret. Benzin, kul, kaffe, sæbe, sukker, brød kunne købes ved at aflevere rationeringsmærker sammen med betalingen for varerne.

Tildelingen af mærker var delvist reguleret af individuelle hensyn. En person med hårdt fysisk arbejde kunne få tildelt ekstra rationer, og årsindtægten var afgørende for, om man også kunne få rabatmærker.

Formålet med rationering var at sikre varefordeling og undgå hamstring. Priskontrol og regler, der regulerede en vares maksimale pris, var også med til at understøtte en nogenlunde ligelig fordeling, men det kunne ikke hindre, at rabat- og rationeringsmærker blev en ny handelsvare for sortbørshandlere.

Flere og flere varegrupper blev rationeret i løbet af krigen, og vareknaphed og rationering fortsatte også efter krigens afslutning, indtil produktion og transport blev stabil igen.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Marvede – Ansøgning om rationeringsmærker for petroleum, 1940 1942

b: Næstved – Turist rationeringskort, 1949

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Beskyttelse af borgerne

BESKYTTELSE AF BORGERNE

Allerede inden den tyske besættelse forberedte danskerne sig på krig. Især angreb fra luften blev anset som en stor trussel. Under krigen var kommunerne og hundredtusinder af danskere involveret i beskyttelsesarbejde. Der blev lavet beredskabsplaner, bygget beskyttelsesrum, holdt øje med mistænkelige fly, og mange meldte sig også som husvagter.

Mange lande i Europa begyndte i løbet af 1930’erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark oprettede man i 1938 Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet.

Mange byer over hele landet blev allerede før besættelsen "luftværnspligtige" og skulle opretholde materielreserver og gennemføre planlægning – dvs. formulere og vedligeholde beredskabsplaner. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet derfor ikke helt uforberedt.

Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede. Til at hjælpe luftværnet og politiet oprettede man ligeledes bl.a. Civilbeskyttelseskorpset (CB-korpset).

Efter besættelsen den 9. april 1940, skete der en voldsom udbygning af luftværnets arbejde. De danske myndigheder måtte tage faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark særdeles alvorlig. Allerede den 9. april om aftenen gennemførtes der efter tysk ordre mørklægning.

Dagen efter indkaldtes 6.000 værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste (CB-korpset) for at udøve mørklægningskontrol og udføre andre luftværnsopgaver.

I de følgende fem år skulle luftbeskyttelsen blive en markant del af hverdagen for alle danskere.

Da tyskerne den 19. september 1944 opløste det danske politi, opløste de også CB-korpset. Det betød, at den hidtidige organisation af luftbeskyttelsen i Danmark, hvor politiet og CB-tjenesten havde udgjort rygraden, med ét brød sammen.

Statens Civile Luftværn fortsatte dog sit arbejde, og man sikrede nu i stedet luftværnsindsatsen ved at lade de lokale borgmestre overtagetage politimestrenes funktion som luftværnschefer, mens kommunale medarbejdere og den nyoprettede LB-organisation (Luftbeskyttelsesorganisation) overtog det meste af politiets og CB-korpsets arbejde på dette område.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Mørklægningsplan for Falster politikreds januar 1940

b: Faxe – Instruks for husvagter

c: Nykøbing F. – Instruks for husvagter og vejledning for husejere 1940

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Vagtværn

VAGTVÆRN

Kommunerne oprettede vagtværn til at holde ro og orden i den politiløse tid. Vagtværnene var bevæbnede med knipler. De patruljerede, og efter krigen fik de også bevogtningsopgaver.

19. september 1944 satte den tyske besættelsesmagt det danske politi ud af spillet. I den politiløse tid eksploderede både kriminalitet og selvtægt.

I kommunerne blev der oprettet vagtværn, der skulle holde ro og orden uden at være politimyndighed.  Vagtværnene kunne ikke efterforske kriminalsager, men kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning.

Vagtværnenes opgave var at forhindre forbrydelser.

De patruljerede og lavede razziaer mod sortbørshandel. Da krigen sluttede i maj 1945, trådte politiet igen i funktion, men mange steder fortsatte vagtværnsenheder med bevogtning af de tyske flygtninge, der var interneret i lejre rundt om i Danmark.

Vagtværnsordningen blev ophævet i 1947.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Næstved – Toksværd vagtværn, rapporter 1944–1945, transskriberet udgave

b: Næstved – Toksværd vagtværn, rapporter 1944–1945, original

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet