Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse

ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE

Under besættelsen var der knaphed på mange varer, og Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (LAB) var initiativtager til indsamlingen af husholdningsspild, så affaldet kunne udnyttes. Det gav beskæftigelse til en hel del arbejdsløse.

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) opstod i 1939. Det var foreningens hensigt at samle alle nationens kræfter om at bekæmpe arbejdsløsheden, som i 1930’erne var et stort samfundsproblem. L.A.B. arbejdede på to måder: først og fremmest appellerede man til arbejdsgiverne om, at de skulle ansætte flere medarbejdere, og til borgerne om at blive deres egne arbejdsgivere ved at give småjobs til de arbejdsløse.

Den anden måde var at igangsætte en spildindsamling af alle typer affald, som så blev genanvendt. Denne indsamling gav arbejde til en hel del arbejdere, der ellers ville have været uden job.

Foreningens formålsparagraf lød:

§ 1. Foreningens Formaal er at samle alle Nationens Kræfter i enigt Samarbejde om Arbejdsløshedens Bekæmpelse og Produktionens Fremme og virke for at skabe et stærkt privat Initiativ. Foreningen er politisk neutral.

L.A.B. gik ind på alle områder, der faldt ind under foreningens formål. Mest kendt er spildindsamlingen, som skete med henblik på genbrug. Det var hovedsageligt den, folk stiftede bekendtskab med i hverdagen.

L.A.B.-folkene kom for at afhente de private husholdningers spildaffald, som man forsøgte at få folk til at sortere i vådt og tørt affald. Madresterne blev derefter anvendt til svinefoder.

Et andet vigtigt område var stødoptagning. Ideen var ganske enkel. I stedet for at lade træstubbe og trærødder rådne op i skoven, kunne de bjærges, og anvendes i en tid, hvor man mest var henvist til at fylde sit brændeskur med tørv af tvivlsom kvalitet.

Husmoderafløserbegrebet blev også lanceret af L.A.B. En del kvinder fik arbejde med at tage sig af mindrebemidlede familier, som af den ene eller anden grund ikke fungerede. Husmoderafløserne blev senere til vi kender som hjemmehjælpere. En tøjbytningscentral var også en del af foreningens virke. Her kunne man f.eks. bytte børnetøj, der var blevet for småt, til noget andet.

Tiltagene var mange, og kun fantasien satte grænser. Man lavede også småreparationer for folk i hjemmene, og havde en sognearbejdsafdeling, hvor man med statstilskud arbejdede på landet med dræning og tilplantning af ellers upåagtet og urentabel landbrugsjord.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Dagligliv:

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder, billede og film

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder og film

Alle billeder og film præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billedet og filmen under kildeviseren

Play
previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Spørgsmål til filmen "Landsforeningen til Arbejdsløshedens bekæmpelse 1942"

1. Hvad er det for en type kilde?

2. Hvem har skabt filmen?

3. Hvornår er filmen produceret?

4. Er det en primær eller en sekundær kilde?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er filmens målgruppe?

Gå i dybden med emnet

7. Hvad var formålet med LAB’s spildindsamling?

8. Hvordan foregik selve spildindsamlingen i Nakskov?

9. Hvilken rolle spillede husmødrene i spildindsamlingen?

10. Overvej om der er ligheder til nutidens affaldssortering og genbrug.

Rationering

RATIONERING

Da 2. verdenskrig brød ud, blev det svært at få varer til Danmark. Folketinget vedtog Vareforsyningsloven, som gjorde det muligt at rationere, hvad man kunne købe, og hvor meget man kunne købe.

Direktoratet for Vareforsyning administrerede rationeringen, og det blev en kommunal opgave at uddele rationeringsmærker. Hvert kvartal kom der nye mærker.

Det var almindelige dagligvarer, der blev rationeret. Benzin, kul, kaffe, sæbe, sukker, brød kunne købes ved at aflevere rationeringsmærker sammen med betalingen for varerne.

Tildelingen af mærker var delvist reguleret af individuelle hensyn. En person med hårdt fysisk arbejde kunne få tildelt ekstra rationer, og årsindtægten var afgørende for, om man også kunne få rabatmærker.

Formålet med rationering var at sikre varefordeling og undgå hamstring. Priskontrol og regler, der regulerede en vares maksimale pris, var også med til at understøtte en nogenlunde ligelig fordeling, men det kunne ikke hindre, at rabat- og rationeringsmærker blev en ny handelsvare for sortbørshandlere.

Flere og flere varegrupper blev rationeret i løbet af krigen, og vareknaphed og rationering fortsatte også efter krigens afslutning, indtil produktion og transport blev stabil igen.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Marvede – Ansøgning om rationeringsmærker for petroleum, 1940 1942

b: Næstved – Turist rationeringskort, 1949

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Beskyttelse af borgerne

BESKYTTELSE AF BORGERNE

Allerede inden den tyske besættelse forberedte danskerne sig på krig. Især angreb fra luften blev anset som en stor trussel. Under krigen var kommunerne og hundredtusinder af danskere involveret i beskyttelsesarbejde. Der blev lavet beredskabsplaner, bygget beskyttelsesrum, holdt øje med mistænkelige fly, og mange meldte sig også som husvagter.

Mange lande i Europa begyndte i løbet af 1930’erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark oprettede man i 1938 Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet.

Mange byer over hele landet blev allerede før besættelsen "luftværnspligtige" og skulle opretholde materielreserver og gennemføre planlægning – dvs. formulere og vedligeholde beredskabsplaner. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet derfor ikke helt uforberedt.

Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede. Til at hjælpe luftværnet og politiet oprettede man ligeledes bl.a. Civilbeskyttelseskorpset (CB-korpset).

Efter besættelsen den 9. april 1940, skete der en voldsom udbygning af luftværnets arbejde. De danske myndigheder måtte tage faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark særdeles alvorlig. Allerede den 9. april om aftenen gennemførtes der efter tysk ordre mørklægning.

Dagen efter indkaldtes 6.000 værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste (CB-korpset) for at udøve mørklægningskontrol og udføre andre luftværnsopgaver.

I de følgende fem år skulle luftbeskyttelsen blive en markant del af hverdagen for alle danskere.

Da tyskerne den 19. september 1944 opløste det danske politi, opløste de også CB-korpset. Det betød, at den hidtidige organisation af luftbeskyttelsen i Danmark, hvor politiet og CB-tjenesten havde udgjort rygraden, med ét brød sammen.

Statens Civile Luftværn fortsatte dog sit arbejde, og man sikrede nu i stedet luftværnsindsatsen ved at lade de lokale borgmestre overtagetage politimestrenes funktion som luftværnschefer, mens kommunale medarbejdere og den nyoprettede LB-organisation (Luftbeskyttelsesorganisation) overtog det meste af politiets og CB-korpsets arbejde på dette område.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Mørklægningsplan for Falster politikreds januar 1940

b: Faxe – Instruks for husvagter

c: Nykøbing F. – Instruks for husvagter og vejledning for husejere 1940

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Vagtværn

VAGTVÆRN

Kommunerne oprettede vagtværn til at holde ro og orden i den politiløse tid. Vagtværnene var bevæbnede med knipler. De patruljerede, og efter krigen fik de også bevogtningsopgaver.

19. september 1944 satte den tyske besættelsesmagt det danske politi ud af spillet. I den politiløse tid eksploderede både kriminalitet og selvtægt.

I kommunerne blev der oprettet vagtværn, der skulle holde ro og orden uden at være politimyndighed.  Vagtværnene kunne ikke efterforske kriminalsager, men kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning.

Vagtværnenes opgave var at forhindre forbrydelser.

De patruljerede og lavede razziaer mod sortbørshandel. Da krigen sluttede i maj 1945, trådte politiet igen i funktion, men mange steder fortsatte vagtværnsenheder med bevogtning af de tyske flygtninge, der var interneret i lejre rundt om i Danmark.

Vagtværnsordningen blev ophævet i 1947.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Næstved – Toksværd vagtværn, rapporter 1944–1945, transskriberet udgave

b: Næstved – Toksværd vagtværn, rapporter 1944–1945, original

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Mødrehjælp

MØDREHJÆLP

Mødrehjælpen blev etableret ved lov i 1939 og kom i de følgende år til at fungere som et vigtigt omdrejningspunkt i efterkrigstidens socialpolitiske udvikling. Under krigen havde Mødrehjælpen mange henvendelser fra kvinder, der var blevet gravide med tyske soldater.

Da Mødrehjælpen blev oprettet, var holdningen til kvinder, der blev gravide og fik et barn uden at være gift, ofte hård og fordømmende, og mulighederne for at hjælpe kvinderne var meget ringe.

Modsat socialkontorene, der primært rettede sig mod den fattige del af befolkningen, var Mødrehjælpen for alle, både gifte og ugifte kvinder samt familier - rige såvel som fattige. Mødrehjælpen søgte at hjælpe alle kvinder, der havde behov for det i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hjælpen kunne bestå af børnetøj og en seng med dyne og pude. Det kunne også være ekstra mælk til den gravide kvinde, en vinterfrakke, social, personlig og juridisk rådgivning eller hjælp til uddannelse. Mødrehjælpen stod for adoptioner, og det var også her, at kvinderne henvendte sig for at få en abort efter den lovgivning, der var for det.

Mødrehjælpen havde særlige Svangre- og mødrehjem, hvor de gravide kvinder kunne få ophold før, under og efter fødslen.

Fædrene skulle også tage deres del af ansvaret. Den gravide kvinde skulle fortælle, hvem der var barnets far for at få underholdsbidrag eller alimentationsbidrag, som det hed dengang. Det var Mødrehjælpens opgave at hjælpe kvinderne i sager om økonomisk bidrag fra barnets far.

Hvis det var en tysk soldat, der var far til barnet, kunne det være meget vanskeligt at fastslå farens identitet og få ham til at betale et økonomisk bidrag til barnet.

I 1976 blev den offentlige Mødrehjælp nedlagt.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Næstved – Mødrehjælpen folder, uden år

b: Næstved – Mødrehjælpens retningslinjer for tyske sager 1942

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet