Modstandsbevægelsens særstatus efter krigen

MODSTANDSBEVÆGELSENS SÆRSTATUS EFTER KRIGEN

Fra en beskeden start i 1941-1942 voksede Modstandsbevægelsen mod slutningen af krigen til en magtfaktor i Danmark, hvis moralske symbolkraft for modstanden mod tyskerne og hvis væbnede styrke skulle tages alvorligt. Både på landsplan og lokalt fik Modstandsbevægelsen og dens medlemmer i tiden umiddelbart efter befrielsen en særstatus.

Fra en beskeden start i 1941-1942 med få og isolerede modstandsgrupper voksede der i løbet af besættelsen en bred og velorganiseret modstandsbevægelse frem, som i den sidste del af besættelsen havde støtte fra en meget stor del af befolkningen.

Modstandsbevægelsens stilling var også stærk umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945. Modstandsbevægelsens høje status – særstatus - kom til udtryk på forskellige måder, både på landsplan og lokalt.

Umiddelbart efter befrielsen blev der dannet en befrielsesregering, bestående af både politikere fra de samarbejdende partier - og modstandsledere fra Frihedsrådet, som var Modstandsbevægelsens samarbejdsorgan.

Regeringen var resultatet af et kompromis mellem de to grupper, som bestemt ikke var enige om alt.

De store politiske partier genvandt hurtigt kontrollen med samfundet efter befrielsen. Politikerne og de fleste danskere ville hurtigst muligt tilbage til den normalitet, de kendte fra tiden før besættelsen.

Se kilder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Udpegning af modstandsfolk som nævninge og domsmænd 1945

b: Næstved – Film: Besættelsen og Befrielsen i Næstved, fotograf Johannes Andersen, 1944–1945

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet/produceret kilderne?

3. Hvornår er kilderne lavet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet/produceret til?

Gå i dybden med emnet

Gå i dybden – kilde a

7. Hvorfor er det vigtigt for Frihedsrådet efter befrielsen at være med til at udpege domsmænd og nævninge i sager om forræderi og anden landsskadelig virksomhed under besættelsen?

8. Hvorfor får Frihedsrådet indflydelse på udpegningen af domsmænd og nævninge i Nykøbing Falster?

Gå i dybden – kilde b

9) Hvilket billede tegner fotografen af majdagene 1945? Hvad er hensigten med filmen, og hvad vil fotografen fortælle eftertiden med sin film? Overvej om filmen kan betegnes som en dokumentarfilm.

 

Alsang

ALSANG

Alsang blev et fænomen under krigen og et symbol på folkets modstand. Fællessangen begyndte i sommeren 1940 og formålet var fra starten at synge fædrelandssange og på den måde vise de nationale følelser.

Alsang er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav på den måde udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

Alsangen begyndte i Nordjylland i juli 1940 og kulminerede den 1. september 1940, hvor flere hundrede tusinde mennesker deltog i alsangsstævner over hele landet.

Idéen til alsang stammede fra Norge og Sverige, hvor der allerede inden besættelsen havde været arrangeret sangaftener med sangkor, der ledte an i sang for en større menneskemængde. Formålet med de danske alsangsstævner var først og fremmest at få deltagerne til at synge kendte danske fædrelandssange og derigennem udtrykke deres nationale følelser.

Blandt repertoiret var sange som ”I Danmark er jeg født”, ”Den danske sang”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”Jeg bærer med smil min byrde”, ”Se det summer af sol”, ”Jeg er havren” og ”Vort modersmål er dejligt”, og der sluttedes ofte af med nationalmelodien ”Der er et yndigt land”.

Via radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til resten af landet, og den 14. august 1940 havde et alsangsstævne i Fælledparken i København 80.000 deltagere.

Alsangen i København blev en stor succes og tiltrak sig for alvor pressens opmærksomhed, hvor der blev lagt vægt på dens evne til at samle folk i alle aldre og samfundslag. Herfra var der ikke langt til idéen om at samle hele nationen i landsdækkende alsang.

Det landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940. Hovedstævnet var i København, hvor 150.000 deltog.

Der blev transmitteret direkte i radioen fra stævnet i København til de øvrige byer, hvor folk således kunne synge med i takt. I alt deltog skønsmæssigt 720.000 på landsplan, og alsangen var en stor begivenhed også i de mindre byer.

I september 1940 udkom også for første gang "Kongesangbogen", trykt i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag. Den blev finansieret anonymt af institutioner (blandt andet Nationalbanken og postvæsenet) samt private og blev husstandsomdelt.

Baggrunden for bogen var at bekræfte og styrke de nationale følelser samt båndene mellem befolkning og kongehus ved at udgive en sangbog, der kunne tages med til alsang.

Sangudvalget bestod først og fremmest af de ’bløde’ nationalsange, der fokuserede på naturbeskrivelser, demokrati og folkesjælen, mens de mere krigeriske nationalsange blev fravalgt, blandt andet af hensyn til den tyske censur. I de følgende år udkom sangbogen i flere oplag i op mod 2 millioner eksemplarer.

Efter det store landsdækkende stævne i 1940 blev der afholdt flere alsangsarrangementer, men ingen med lige så stor tilslutning. Efter indførelsen af mødeforbud blev alle arrangementer aflyst fra 1943, og det betød afslutningen på alsang som udtryk for den nationale stemning.

Som en udløber af alsangsbølgen arrangeredes desuden i foråret 1941 algang, hvor større grupper mennesker gik på fælles vandreture, dog uden tilsvarende succes.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nakskov – Tale af borgmester Marius Nielsen til Alsangsaften 1940

b: Nakskov – Telegram til Kongen efter Alsangsaften 1940

c: Nakskov – Telegram fra Kongen efter Alsangsaften 1940

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Frihedskampen

FRIHEDSKAMPEN

Frihedskampen havde mange former. Samlingsregeringen valgte fra besættelsens begyndelse en samarbejdsstrategi som værn om dansk suverænitet og neutralitet. Modstandsbevægelsens strategi derimod var at yde mest mulig modstand mod besættelsesmagten.

Endnu en organisation, Ringen, var i krigens første år aktiv med studiekredse, der formidlede synspunkter imod samarbejdspolitikken. Senere blev sabotageorganisationen Holger Danske knyttet til Ringen.

Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen, og den danske samlingsregering holdt op med at fungere. Det var en slags kulmination på uroligheder og sabotage, der i løbet af sommeren bredte sig blandt befolkningen. Tyskerne krævede indførsel af dødsstraf for sabotage. Regeringen nægtede, og der blev indført militær undtagelsestilstand i Danmark.

De forskellige modstandsgrupperinger oplevede situationen som en sejr, og den 16. september 1943 gik DKP, Dansk Samling, Frit Danmark og Ringen sammen og stiftede Frihedsrådet, som blev en paraplyorganisation og repræsentant for modstandsbevægelsen.

Sabotage og oprettelse af militære enheder blev fra da af organiseret af en mere samlet modstandsbevægelse, og Frihedsrådet var meget aktiv formidler af sine synspunkter via den illegale presse.

I besættelsens sidste dage vidste man, at krigens afslutning var nær, men det var usikkert om det ville komme til kamp, om landet ville blive befriet af de allierede styrker fra Vesten, eller om det ville blive sovjetiske styrker, der nåede frem til Danmark.

Den tyske kapitulation blev forhandlet med den britiske feltmarskal Montgomery i de første dage i maj 1945. Resultatet blev offentliggjort over radioen fra England den 4. maj om aftenen, og kapitulationen var en realitet fra kl. 8 om morgenen den 5. maj 1945.

En ny dansk regering trådte efter befrielsen i funktion uden valg. Befrielsesregeringen bestod af repræsentanter fra de politiske partier og fra Frihedsrådet.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Billeder

a: Nakskov – Foto: Modstandsfolk i Søndergade 5.–8. maj 1945

b: Nakskov – Foto: Frihedskæmpere fra gymnasiet maj 1945

Undersøg billede a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skabt kilderne?

3. Hvornår er kilderne skabt?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne tænkt til?

Gå i dybden med emnet

Illegale blade

ILLEGALE BLADE

I besættelsestiden fandtes der ca. 550 illegale blade. Mange af bladene havde tilknytning til politiske partier. Det var ikke blade, man kunne abonnere på, for de var ulovlige, og både tysk og dansk politi forsøgte at stoppe dem.

De fleste illegale blade blev skrevet på skrivemaskine og derefter duplikeret. Mange blade gik hemmeligt fra hånd til hånd, man gav dem diskret videre efter læsningen.
Bladene var forbudte, men der udkom flere og flere af dem, som krigen skred frem.

Indholdet i de illegale blade ændrede karakter i løbet af besættelsestiden. I begyndelsen var der ganske få blade, og indholdet var først og fremmest kritik af den danske regerings beslutninger.

I 1941 blev Danmarks Kommunistiske Parti forbudt. Det betød, at kommunisterne tyede til illegale blade for at få deres synspunkter ud. Som modvægt til de kommunistiske blade kom der fra samme tidspunkt også flere borgerlige illegale blade på gaden.

Fra 1942 begyndte de illegale blade at agitere for sabotage, og personer som ansås for at være tyskvenlige blev hængt ud i den illegale presse.

Danske erhvervsdrivende, som samarbejdede med besættelsesmagten, blev kaldt værnemagere.

Fra 1943 steg antallet af illegale blade voldsomt, og der kom større fokus på at orientere om nyheder, der var bortcensureret i den almindelige nyhedsdækning. Hen mod krigens afslutning kunne man i mange illegale blade læse om, hvordan man skulle forholde sig, når sejren og et retsopgør, måtte komme.

Skribenterne i de illegale blade ønskede at retsforfølge de danskere, som i løbet af krigen havde stået på tyskernes side.

Se kilder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder
Gå i dybden med emnet