Kategori arkiver: Tyskere i Danmark

Hasselølejren – Billeder af en flygtningelejr

HASSELØLEJREN I BILLEDER

Se 224 fotografier fra perioden 1945 til 1947 fra flygtningelejren ved Hasselø på Falster.

Museum Lolland-Falster og Guldborgsund Stadsarkiv har digitaliseret billeder fra flygtningelejren ved Hasselø på Falster, det såkaldte Hasselø-album.

Albummet består af 221 enkeltfotos, 2 panoramafotos og et enkelt løst foto. Alle fotografier på nær ét er opklæbet i albummet.

Albummet har en smukt udskåret kasse og forside af træ, som siges at være fremstillet af tømrer Kurt Wilcken Petersen med udskæringer af Franzmann Aster.

Hasselø-lejren eksisterede fra 1945 til 1947 og husede tyske flygtninge på flugt fra den fremrykkende Røde Hær i Østpreussen. Albummets fotografier viser dagliglivet i Hasselø-lejren; legende børn, voksne der arbejder, underholdning til at fordrive tiden med og det store arbejde, der også blev gjort for at gøre tilværelsen i en flygtningelejr udholdelig.

Fotografierne viser også besøg af bl.a. den danske flygtningeadministrations leder, fhv. minister Johannes Kjærbøl og borgmester Holger Brodthagen fra Nykøbing F.

Du kan kontakte Museum Lolland-Falster eller Guldborgsund Stadsarkiv, hvis du ønsker nærmere oplysninger om albummet og fotografierne.

Du kan se billederne her (klik på hvert enkelt billede for større udgave):

Find et udpluk af billederne og arbejdsspørgsmål til emnet herunder. Se også de andre sider under temaet Tyskere i Danmark:

UDPLUK AF BILLEDERNE

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

  1. Hvad viser billederne om, hvem de tyske flygtninge var (alder, køn osv.)?
  2. Hvordan var flygtningenes fysiske rammer?
  3. Hvad ønsker de, der har taget billederne at vise med de valgte motiver?
  4. Hvilket indtryk giver fotografierne generelt af de tyske flygtninges ophold i Danmark efter besættelsen?
  5. Hvilken overordnet situation i Europa skal de tyske flygtninges ophold i Danmark efter besættelsen ses i?

Begravelsespladser

BEGRAVELSESPLADSER

Blandt de tyske flygtninge i Danmark var der mange dødsfald, især i 1945 og 1946. De døde flygtninge blev begravet på begravelsespladser rundt omkring i Danmark.

17.209 tyske flygtninge døde i Danmark. De fleste døde i 1945 og 1946, hvor forholdene i flygtningelejrene var primitive. Mere end halvdelen af de døde var børn.

De mange døde flygtninge og også nogle tyske soldater blev begravet på 475 kirkegårde rundt omkring i Danmark. Det var ikke lige velset i den danske befolkning.

Flere kirkegårde klagede over pladsmangel og nogle steder blev ligene gravet op og flyttet til gravlunde, som siden 1962 er blevet passet af Volksbund Deutsche Kriegsgräbefürsorge.

De tyske myndigheder står for gravstedernes vedligeholdelse frem til 2022.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Haslev – etablering af den tyske begravelsesplads 1946, første

b: Haslev – begravede tyskere 1945 1946

c: Nykøbing F. – Spørgsmålet om tyske begravelsespladser i Nykøbing 1945

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilde?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

7. Hvorfor kom den tyske begravelsesplads i Haslev til at ligge på Haslev Højskoles jord, og ikke på et jordstykke under Haslev Menighedsråd?

8. Hvor mange blev begravet på den tyske kirkegård i Haslev i perioden april 1945-juli 1946? Hvor mange var under 14 år? Overvej hvorfor der var så mange børn.

9. Spørgsmålet om begravelsespladser er også til overvejelse i Nykøbing F. Hvorfor mener byens borgmester, at det er mere velegnet at placere begravelsespladsen i Væggerløse end i Nykøbing F? Overvej borgmesterens motiver? Og hvordan stiller menighedsrådet sig?

Lazaret

LAZARET

I krigens sidste fase ankom mange sårede tyske soldater til Danmark. De blev behandlet af tyske læger og sygeplejersker på krigslazaretter, der var indrettede på f.eks. skoler.

De sårede tyske soldater ankom sammen med flygtningene til de danske havne. Det nøjagtige antal kendes ikke, men formodes at være på samme niveau som flygtningene, ca. 250.000.

Denne invasion af syge og sårede soldater belastede de tyske Wehrmachtlazaretter i Danmark i en sådan grad, at der ikke var overskud til, at lazaretterne også kunne give de tyske flygtninge en kvalificeret lægebehandling.

De danske sundhedsmyndigheder deltog ikke i behandlingen af de sårede. Tyskerne stillede kun krav om bygninger, og klarede derefter selv behandlingen af de sårede soldater.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nakskov Foto: Byskolens skolegård med plankeværk ind til lazarettet på skolen 1945

b: Nakskov Foto: Naturhistorielokalet på Byskolen indrettet som operationsstue 1945

c: Nakskov Foto: Lusekogeren på lazarettet på Byskolen 1945

d: Nakskov Personale og patienter på Kriegslazaret 1/608, 1945

Undersøg kilde a + b + c + d

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har taget fotografierne og lavet listen fra lazarettet i Nakskov?

3. Hvornår er fotografierne taget?

4. Er de primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

Gå i dybden med emnet

6. På Byskolen i Nakskov indrettede man et krigslazaret i 1945. Hvilken funktion havde plankeværket i skolegården? Og hvordan blev denne adskillelse opfattet af henholdsvis de syge og skoleeleverne?

7. Der blev indrettet en operationsstue i det tidligere naturhistorielokale. Overvej hvor mange mennesker der kunne behandles på operationsstuen samtidigt.

8. Hvad blev en lusekoger brugt til? Hvad siger behovet for en lusekoger om de tyske soldaters generelle sundhedstilstand?

9. Hvilket billede tegner fotografierne fra Nakskov af et krigslazaret i Danmark?

10. Hvem var patienterne på lazarettet? Hvor gamle var de? Og hvor kom de fra?

Flygtninge

FLYGTNINGE

Omkring 250.000 flygtninge var strandet i Danmark, da 2. verdenskrig sluttede. Statens Civile Luftværn oprettede flygtningelejre over hele landet.

Mange tyskere flygtede til Danmark i krigens sidste tid. Ved krigens slutning forlod den tyske besættelsesmagt landet. De efterlod flygtningene, som især var kvinder, børn og gamle, mange af dem var alvorligt syge.

Danmark ville af med flygtningene, men det kom til at tage tid, for efter krigen blev det besejrede Tyskland delt i fire zoner – sovjetisk, fransk, amerikansk og britisk – og der skulle forhandles med alle parter om flygtningenes tilbagevenden.

I mellemtiden blev de tyske flygtninge i Danmark isoleret fra det øvrige samfund. Statens Civile Luftværns fik til opgave at oprette flygtningelejre over hele landet.

Alle lejre var bevogtede og fungerede i princippet hver især som et indre selvstyre, men med en dansk lejrleder. Det var forbudt for almindelige danskere at omgås tyskerne. Luftværnet førte tilsyn med lejrene og havde ansvar for alle forsyninger.

I maj 1945 var der ca. 250.000 tyske flygtninge i Danmark, og i de følgende år blev de sendt afsted lidt efter lidt. Med tiden lukkede de små lejre og flygtningene blev samlet i større opsamlingslejre.

De sidste flygtninge kunne rejse tilbage til Tyskland i februar 1949.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nysted – Stubberupgaardlejren: Daglig fordeling af flygtningenes arbejde februar juni 1946

b: Teestrup – Instruks for lejrlederen 1945

c: Teestrup – Erindring om internering af tyske flygtninge 1945

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Gå i dybden – kilde a

7. Hvordan var flygtningene fordelt på alder, og hvad de fik dagen til at gå med?

 

Gå i dybden – kilde b

8. De tyske flygtninge måtte kun under særlige omstændigheder forlade flygtningelejrene. Find eksempler på, hvornår de kunne få denne tilladelse. Overvej hvorfor det lige var på disse områder, at tilladelsen kunne gives.

9. Overvej hvad formålet kunne være med at adskille de tyske flygtninge fra den danske befolkning?

 

Gå i dybden – kilde c

10. De danske lejrledere - som i lejren i Teestrup – var i tæt kontakt med de tyske flygtninge. Beskriv hvordan lejrlederen her ændrer syn på flygtningene og i flere tilfælde udvikler personlige venskaber med dem. Overvej hvad det betyder, når ”fjenden” viser sig som et enkelt menneske.

11. Hvilken betydning har det, at oplysningerne stammer fra lige netop denne kildetype?

12. Sammenlign kilde b og c, og kom med eksempler på, hvordan de tyske flygtninge blev opfattet af de danske myndigheder og befolkningen.

Beslaglæggelser

BESLAGLÆGGELSER

Tyske beslaglæggelser af fast ejendom i Danmark skete frem til medio 1944 i forbindelse med inddragelse til militære formål. Fra februar 1945 blev også skoler beslaglagt og brugt som flygtningelejre.

I krigens sidste del beslaglagdes skoler mv. til oprettelse af lazaretter og flygtningelejre for tyske flygtninge. Flygtningestrømmen tog til i starten af 1945, hvor den sovjetiske hær rykkede frem fra øst mod Berlin.

Fra de tyske havnebyer langs Østersøen blev flygtningene bl.a. sejlet til Danmark.

Fra februar til april 1945 anløb flere hundrede skibe danske havne med en strøm af tyske soldater og flygtninge. Nogle gange kunne der på en enkelt dag komme mere end 10.000 flygtninge, der skulle indkvarteres.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Indberetning om egnede lokaler til indkvartering af tyske soldater i 1941

b: Nykøbing F. – Indkvarteringsplads april–maj 1940 og godtgørelse for benyttelse 1943

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet og modtaget brevene?

3. Hvornår er de skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

Gå i dybden med emnet

6. Hvilken indkvartering mener Nykøbing Falster byråd, at de kan stille til rådighed for de tyske soldater?

7. Hvad kan formålet være, når Nykøbing F. byråd i første omgang kun udpeger byens tre kommuneskoler?

8. Hvorfor vender Indenrigsministeriet, på vegne af den tyske besættelsesmagt, så hurtigt tilbage med flere krav om en mere skematisk opgørelse over indkvarteringsmuligheder?

9. Nykøbing F. sender en ny opgørelse over egnede lokaler. Selve oversigten mangler i arkivet. Overvej, hvad det betyder, når kildemateriale går tabt. Undersøg derfor kilde b. Find eksempler på nye indkvarteringsmuligheder, som nu er kommet med i oversigten.

10. Overvej hvad der ville ske, hvis Nykøbing F. byråd ikke fulgte besættelsesmagtens krav.