BESKYTTELSE AF BORGERNE
Allerede inden den tyske besættelse forberedte danskerne sig på krig. Især angreb fra luften blev anset som en stor trussel. Under krigen var kommunerne og hundredtusinder af danskere involveret i beskyttelsesarbejde. Der blev lavet beredskabsplaner, bygget beskyttelsesrum, holdt øje med mistænkelige fly, og mange meldte sig også som husvagter.

Mange lande i Europa begyndte i løbet af 1930’erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark oprettede man i 1938 Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet.
Mange byer over hele landet blev allerede før besættelsen "luftværnspligtige" og skulle opretholde materielreserver og gennemføre planlægning – dvs. formulere og vedligeholde beredskabsplaner. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet derfor ikke helt uforberedt.
Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede. Til at hjælpe luftværnet og politiet oprettede man ligeledes bl.a. Civilbeskyttelseskorpset (CB-korpset).
Efter besættelsen den 9. april 1940 skete der en voldsom udbygning af luftværnets arbejde. De danske myndigheder måtte tage faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark særdeles alvorlig. Allerede den 9. april om aftenen gennemførtes der efter tysk ordre mørklægning.
Dagen efter indkaldtes 6.000 værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste (CB-korpset) for at udøve mørklægningskontrol og udføre andre luftværnsopgaver.
I de følgende fem år skulle luftbeskyttelsen blive en markant del af hverdagen for alle danskere.
Da tyskerne den 19. september 1944 opløste det danske politi, opløste de også CB-korpset. Det betød, at den hidtidige organisation af luftbeskyttelsen i Danmark, hvor politiet og CB-tjenesten havde udgjort rygraden, med ét brød sammen.
Statens Civile Luftværn fortsatte dog sit arbejde, og man sikrede nu i stedet luftværnsindsatsen ved at lade de lokale borgmestre overtagetage politimestrenes funktion som luftværnschefer, mens kommunale medarbejdere og den nyoprettede LB-organisation (Luftbeskyttelsesorganisation) overtog det meste af politiets og CB-korpsets arbejde på dette område.
Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.
Se også de andre sider under temaet Dagligliv:
KILDER OG BILLEDER
Kilder
Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.
Se oversigten over kilder og billeder.
Gå på opdagelse i kilderne herunder
Billeder
Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.
Se billederne under kildeviseren
-
Faxe - Beskikkelse som husvagt
Instruks for husvagter
Faxe - Passerseddel for husvagt, 1943
Faxe - Tjeneste i Luftbeskyttelsesværnet, 1939
-
Haslev - Cirkulære om luftværnet efter 19. september 1944
Haslev - Evakueringsplan, 1944
Haslev - Fordeling af udgifter til beskyttelse af borgerne, 1939
Haslev - Refusion af udgifter til luftbeskyttelsesforanstaltninger, 1943
-
Haslev - Udgifter til luftværn, 1944
Karrebæk - Journalsag vedr. evakuering i kommunen, 1944
Nakskov - Luftværnsplan for Nakskov Købstad, 1943
Nykøbing F. - Indkøb af fødevarer, april 1945
-
Nykøbing F. - Instruks for husvagter og vejledning for husejere, 1940
Nykøbing F. - Luftværnschefer om ligegyldighed ved luftalarmer, foråret 1945
Nykøbing F. - Luftværnschefer om ligegyldighed, foråret 1945
Nykøbing F. - Mørklægningsplan for Falster politikreds, januar 1940
Nykøbing F. - Ordensregler for cementerede dækningsrum, uden år
-
Nykøbing F. - Oversigt over offentlige beskyttelsesrum, maj 1944
Nykøbing F. - Plan for brandslukningstjeneste, 1943-44
Nykøbing F. - Plan for etablering af et reservelazaret, 1943-44
Nykøbing F. - Plan for sanitetstjeneste, 1940
-
Næstved, Herlufsholm, Karrebæk - Brandvæsnets ordning under luftværnstilstand, uden år
Næs. | Herlf. | Kar. | - Brandvæsnet under luftværn, uden år
Nykøbing F. - Reklame for stålbåre i tilfælde af luftangreb, 1939
Nykøbing F. - Byrådsmedlemmers færdsel under luftalarm, januar 1945
Nykøbing F. - Beslaglæggelse af luftværnskvarter Nørre Skole, 3. maj 1945
-
Nykøbing F. - Vejledning ved luftangreb, uden år
Næstved - Brev fra Evakueringsudvalget til Næstved Kvægtorv, 1944
Næstved - Brev fra Næstved Luftværnsforening til Næstved Kvægtorv, 1942
Næstved - Dannelse af Næstved Luftværnsforening, 1941
-
Næstved - Driftsregnskab for Næstved Luftværnsforening, 1943
Næstved - Driftsregnskab for Næstved Luftværnsforening, 1943
Næstved - Korrespondance fra Politimesteren til Næstved Kvægtorv, 1942-1943
Næstved - Luftværns-Meldesteder, uden år
Næstved - Luftværnsplan for Næstved luftbeskyttelsesomraade, uden år
-
Næstved - Udstyr til husvagt, uden år
Næstved - Vejledning ved indretning af midlertidige tilflugtsrum, 1940








ARBEJDSSPØRGSMÅL
Kilder
a: Nykøbing F. – Mørklægningsplan for Falster politikreds januar 1940
b: Faxe – Instruks for husvagter
c: Nykøbing F. – Instruks for husvagter og vejledning for husejere 1940
Undersøg kilde a + b + c
1. Hvad er det for en type kilder?
2. Hvem har skrevet kilderne?
3. Hvornår er kilderne skrevet?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?
6. Hvem er kilderne skrevet til?
Gå i dybden med emnet
Gå i dybden – kilde a
7. Hvordan planlagde myndighederne at orientere befolkningen om mørklægning på Falster? Og hvordan ville man kontrollere, at mørklægningen blev overholdt? Overvej hvorfor mørklægning er så vigtig i krigstid, og hvordan man kunne mørklægge en almindelig bolig.
Gå i dybden kilde – b + c
8. Hvad var formålet med husvagtordningen? Og hvad var husvagtens vigtigste opgaver? Overvej hvad det betyder, at husvagten skulle ”holde ro og orden under alle forhold”?
9. Overvej hvad husvagternes største udfordringer var?