BESKYTTELSE AF BORGERNE

Allerede inden den tyske besættelse forberedte danskerne sig på krig. Især angreb fra luften blev anset som en stor trussel. Under krigen var kommunerne og hundredtusinder af danskere involveret i beskyttelsesarbejde. Der blev lavet beredskabsplaner, bygget beskyttelsesrum, holdt øje med mistænkelige fly, og mange meldte sig også som husvagter.

Mange lande i Europa begyndte i løbet af 1930’erne at forberede sig på, hvordan man i tilfælde af krig kunne beskytte befolkningen mod luftangreb. I Danmark oprettede man i 1938 Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet.

Mange byer over hele landet blev allerede før besættelsen "luftværnspligtige" og skulle opretholde materielreserver og gennemføre planlægning – dvs. formulere og vedligeholde beredskabsplaner. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet derfor ikke helt uforberedt.

Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede. Til at hjælpe luftværnet og politiet oprettede man ligeledes bl.a. Civilbeskyttelseskorpset (CB-korpset).

Efter besættelsen den 9. april 1940, skete der en voldsom udbygning af luftværnets arbejde. De danske myndigheder måtte tage faren for britiske luftangreb mod tyske mål i Danmark særdeles alvorlig. Allerede den 9. april om aftenen gennemførtes der efter tysk ordre mørklægning.

Dagen efter indkaldtes 6.000 værnepligtige til civilbeskyttelsestjeneste (CB-korpset) for at udøve mørklægningskontrol og udføre andre luftværnsopgaver.

I de følgende fem år skulle luftbeskyttelsen blive en markant del af hverdagen for alle danskere.

Da tyskerne den 19. september 1944 opløste det danske politi, opløste de også CB-korpset. Det betød, at den hidtidige organisation af luftbeskyttelsen i Danmark, hvor politiet og CB-tjenesten havde udgjort rygraden, med ét brød sammen.

Statens Civile Luftværn fortsatte dog sit arbejde, og man sikrede nu i stedet luftværnsindsatsen ved at lade de lokale borgmestre overtagetage politimestrenes funktion som luftværnschefer, mens kommunale medarbejdere og den nyoprettede LB-organisation (Luftbeskyttelsesorganisation) overtog det meste af politiets og CB-korpsets arbejde på dette område.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Mørklægningsplan for Falster politikreds januar 1940

b: Faxe – Instruks for husvagter

c: Nykøbing F. – Instruks for husvagter og vejledning for husejere 1940

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet