ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE

Under besættelsen var der knaphed på mange varer, og Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (LAB) var initiativtager til indsamlingen af husholdningsspild, så affaldet kunne udnyttes. Det gav beskæftigelse til en hel del arbejdsløse.

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) opstod i 1939. Det var foreningens hensigt at samle alle nationens kræfter om at bekæmpe arbejdsløsheden, som i 1930’erne var et stort samfundsproblem. L.A.B. arbejdede på to måder: først og fremmest appellerede man til arbejdsgiverne om, at de skulle ansætte flere medarbejdere, og til borgerne om at blive deres egne arbejdsgivere ved at give småjobs til de arbejdsløse.

Den anden måde var at igangsætte en spildindsamling af alle typer affald, som så blev genanvendt. Denne indsamling gav arbejde til en hel del arbejdere, der ellers ville have været uden job.

Foreningens formålsparagraf lød:

§ 1. Foreningens Formaal er at samle alle Nationens Kræfter i enigt Samarbejde om Arbejdsløshedens Bekæmpelse og Produktionens Fremme og virke for at skabe et stærkt privat Initiativ. Foreningen er politisk neutral.

L.A.B. gik ind på alle områder, der faldt ind under foreningens formål. Mest kendt er spildindsamlingen, som skete med henblik på genbrug. Det var hovedsageligt den, folk stiftede bekendtskab med i hverdagen.

L.A.B.-folkene kom for at afhente de private husholdningers spildaffald, som man forsøgte at få folk til at sortere i vådt og tørt affald. Madresterne blev derefter anvendt til svinefoder.

Et andet vigtigt område var stødoptagning. Ideen var ganske enkel. I stedet for at lade træstubbe og trærødder rådne op i skoven, kunne de bjærges, og anvendes i en tid, hvor man mest var henvist til at fylde sit brændeskur med tørv af tvivlsom kvalitet.

Husmoderafløserbegrebet blev også lanceret af L.A.B. En del kvinder fik arbejde med at tage sig af mindrebemidlede familier, som af den ene eller anden grund ikke fungerede. Husmoderafløserne blev senere til vi kender som hjemmehjælpere. En tøjbytningscentral var også en del af foreningens virke. Her kunne man f.eks. bytte børnetøj, der var blevet for småt, til noget andet.

Tiltagene var mange, og kun fantasien satte grænser. Man lavede også småreparationer for folk i hjemmene, og havde en sognearbejdsafdeling, hvor man med statstilskud arbejdede på landet med dræning og tilplantning af ellers upåagtet og urentabel landbrugsjord.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Dagligliv:

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder, billede og film

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder og film

Alle billeder og film præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billedet og filmen under kildeviseren

Play
previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Spørgsmål til filmen "Landsforeningen til Arbejdsløshedens bekæmpelse 1942"

1. Hvad er det for en type kilde?

2. Hvem har skabt filmen?

3. Hvornår er filmen produceret?

4. Er det en primær eller en sekundær kilde?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er filmens målgruppe?

Gå i dybden med emnet

7. Hvad var formålet med LAB’s spildindsamling?

8. Hvordan foregik selve spildindsamlingen i Nakskov?

9. Hvilken rolle spillede husmødrene i spildindsamlingen?

10. Overvej om der er ligheder til nutidens affaldssortering og genbrug.