RATIONERING

Da 2. verdenskrig brød ud, blev det svært at få varer til Danmark. Folketinget vedtog Vareforsyningsloven, som gjorde det muligt at rationere, hvad man kunne købe, og hvor meget man kunne købe.

Direktoratet for Vareforsyning administrerede rationeringen, og det blev en kommunal opgave at uddele rationeringsmærker. Hvert kvartal kom der nye mærker.

Det var almindelige dagligvarer, der blev rationeret. Benzin, kul, kaffe, sæbe, sukker, brød kunne købes ved at aflevere rationeringsmærker sammen med betalingen for varerne.

Tildelingen af mærker var delvist reguleret af individuelle hensyn. En person med hårdt fysisk arbejde kunne få tildelt ekstra rationer, og årsindtægten var afgørende for, om man også kunne få rabatmærker.

Formålet med rationering var at sikre varefordeling og undgå hamstring. Priskontrol og regler, der regulerede en vares maksimale pris, var også med til at understøtte en nogenlunde ligelig fordeling, men det kunne ikke hindre, at rabat- og rationeringsmærker blev en ny handelsvare for sortbørshandlere.

Flere og flere varegrupper blev rationeret i løbet af krigen, og vareknaphed og rationering fortsatte også efter krigens afslutning, indtil produktion og transport blev stabil igen.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Marvede – Ansøgning om rationeringsmærker for petroleum, 1940 1942

b: Næstved – Turist rationeringskort, 1949

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet