ALSANG
Alsang blev et fænomen under krigen og et symbol på folkets modstand. Fællessangen begyndte i sommeren 1940 og formålet var fra starten at synge fædrelandssange og på den måde vise de nationale følelser.
![Nakskov – Foto Alsang på Nakskov Torv 1940 [B00314]](https://i0.wp.com/lokalekilder.dk/wp-content/uploads/2020/02/Nakskov-Foto-Alsang-på-Nakskov-Torv-1940-B00314-1.jpg?resize=720%2C380&ssl=1)
Alsang er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav på den måde udtryk for sammenhold og nationalfølelse.
Alsangen begyndte i Nordjylland i juli 1940 og kulminerede den 1. september 1940, hvor flere hundrede tusinde mennesker deltog i alsangsstævner over hele landet.
Idéen til alsang stammede fra Norge og Sverige, hvor der allerede inden besættelsen havde været arrangeret sangaftener med sangkor, der ledte an i sang for en større menneskemængde. Formålet med de danske alsangsstævner var først og fremmest at få deltagerne til at synge kendte danske fædrelandssange og derigennem udtrykke deres nationale følelser.
Blandt repertoiret var sange som ”I Danmark er jeg født”, ”Den danske sang”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”Jeg bærer med smil min byrde”, ”Se det summer af sol”, ”Jeg er havren” og ”Vort modersmål er dejligt”, og der sluttedes ofte af med nationalmelodien ”Der er et yndigt land”.
Via radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til resten af landet, og den 14. august 1940 havde et alsangsstævne i Fælledparken i København 80.000 deltagere.
Alsangen i København blev en stor succes og tiltrak sig for alvor pressens opmærksomhed, hvor der blev lagt vægt på dens evne til at samle folk i alle aldre og samfundslag. Herfra var der ikke langt til idéen om at samle hele nationen i landsdækkende alsang.
Det landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940. Hovedstævnet var i København, hvor 150.000 deltog.
Der blev transmitteret direkte i radioen fra stævnet i København til de øvrige byer, hvor folk således kunne synge med i takt. I alt deltog skønsmæssigt 720.000 på landsplan, og alsangen var en stor begivenhed også i de mindre byer.
I september 1940 udkom også for første gang "Kongesangbogen", trykt i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag. Den blev finansieret anonymt af institutioner (blandt andet Nationalbanken og postvæsenet) samt private og blev husstandsomdelt.
Baggrunden for bogen var at bekræfte og styrke de nationale følelser samt båndene mellem befolkning og kongehus ved at udgive en sangbog, der kunne tages med til alsang.
Sangudvalget bestod først og fremmest af de ’bløde’ nationalsange, der fokuserede på naturbeskrivelser, demokrati og folkesjælen, mens de mere krigeriske nationalsange blev fravalgt, blandt andet af hensyn til den tyske censur. I de følgende år udkom sangbogen i flere oplag i op mod 2 millioner eksemplarer.
Efter det store landsdækkende stævne i 1940 blev der afholdt flere alsangsarrangementer, men ingen med lige så stor tilslutning. Efter indførelsen af mødeforbud blev alle arrangementer aflyst fra 1943, og det betød afslutningen på alsang som udtryk for den nationale stemning.
Som en udløber af alsangsbølgen arrangeredes desuden i foråret 1941 algang, hvor større grupper mennesker gik på fælles vandreture, dog uden tilsvarende succes.
Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.
Se også de andre sider under temaet Modstand:
KILDER OG BILLEDER
Kilder
Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.
Se oversigten over kilder og billeder.
Gå på opdagelse i kilderne herunder
Billeder
Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.
Se billederne under kildeviseren
-
Næstved - Den første Fællessang-Aften, 1940
Næstved - Sanghæfte ved alsangsaftenen, 22. august 1940
Næstved - Sanghæfte ved alsangsaftenen i Næstved 22. august…
Næstved - Alsangaften i Næstved paa Torsdag, 1940
Nakskov - Sanghæfte Folkesang Nakskov Torv, 1940
-
Næstved - Skrivelse fra Alsangs-Komiteen, 1941
Næstved - Alsang på Munkebakken, 1940
Nakskov - Telegram til Kongen efter Alsangsaften, 1940
Nakskov - Telegram fra Kongen efter Alsangsaften, 1940
-
Nakskov - Tale af borgmester Marius Nielsen, 1940
Nakskov - Sangen forener, 1940
Nakskov - Hilsen til Kong Christian efter Folkesangstævne, 1940
Nakskov - Hans Majestæt fylder i dag 70 Aar, 1940
Nakskov - Kong Christian Den Tiende fylder i dag 70 Aar 1940
-
Nakskov - Alsang-Aften paa Fredag i Nakskov, 1940
Nakskov - Alsang-Aften i Nakskov paa Fredag, 1940
Nakskov - Alsang i Nakskov - Stor interesse, 1940
Nakskov - Alsang i Nakskov, 1940
-
Nakskov - Alsang - Folkesang, 1940




ARBEJDSSPØRGSMÅL
Kilder
a: Nakskov – Tale af borgmester Marius Nielsen til Alsangsaften 1940
b: Nakskov – Telegram til Kongen efter Alsangsaften 1940
c: Nakskov – Telegram fra Kongen efter Alsangsaften 1940
Undersøg kilde a + b + c
1. Hvad er det for en type kilder?
2. Hvem har skrevet kilderne?
3. Hvornår er kilderne skrevet?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?
6. Hvem er kilderne skrevet til?
Gå i dybden med emnet
Gå i dybden – kilde a
7. Hvad er ifølge Nakskovs borgmester formålet med Alsangsstævnet i Nakskov?
8. Taler borgmester Marius Nielsen mest til hjernen eller hjertet, som han kalder det?
9. Giv eksempler på nationale symboler i talen.
Gå i dybden – kilde b + c
10. Hvad er formålet med at involvere Danmarks konge efter Alsang-arrangementet i Nakskov?