FRIHEDSKAMPEN

Frihedskampen havde mange former. Samlingsregeringen valgte fra besættelsens begyndelse en samarbejdsstrategi som værn om dansk suverænitet og neutralitet. Modstandsbevægelsens strategi derimod var at yde mest mulig modstand mod besættelsesmagten.

Endnu en organisation, Ringen, var i krigens første år aktiv med studiekredse, der formidlede synspunkter imod samarbejdspolitikken. Senere blev sabotageorganisationen Holger Danske knyttet til Ringen.

Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen, og den danske samlingsregering holdt op med at fungere. Det var en slags kulmination på uroligheder og sabotage, der i løbet af sommeren bredte sig blandt befolkningen. Tyskerne krævede indførsel af dødsstraf for sabotage. Regeringen nægtede, og der blev indført militær undtagelsestilstand i Danmark.

De forskellige modstandsgrupperinger oplevede situationen som en sejr, og den 16. september 1943 gik DKP, Dansk Samling, Frit Danmark og Ringen sammen og stiftede Frihedsrådet, som blev en paraplyorganisation og repræsentant for modstandsbevægelsen.

Sabotage og oprettelse af militære enheder blev fra da af organiseret af en mere samlet modstandsbevægelse, og Frihedsrådet var meget aktiv formidler af sine synspunkter via den illegale presse.

I besættelsens sidste dage vidste man, at krigens afslutning var nær, men det var usikkert om det ville komme til kamp, om landet ville blive befriet af de allierede styrker fra Vesten, eller om det ville blive sovjetiske styrker, der nåede frem til Danmark.

Den tyske kapitulation blev forhandlet med den britiske feltmarskal Montgomery i de første dage i maj 1945. Resultatet blev offentliggjort over radioen fra England den 4. maj om aftenen, og kapitulationen var en realitet fra kl. 8 om morgenen den 5. maj 1945.

En ny dansk regering trådte efter befrielsen i funktion uden valg. Befrielsesregeringen bestod af repræsentanter fra de politiske partier og fra Frihedsrådet.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Billeder

a: Nakskov – Foto: Modstandsfolk i Søndergade 5.–8. maj 1945

b: Nakskov – Foto: Frihedskæmpere fra gymnasiet maj 1945

Undersøg billede a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skabt kilderne?

3. Hvornår er kilderne skabt?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne tænkt til?

Gå i dybden med emnet