MODSTANDSBEVÆGELSENS SÆRSTATUS EFTER KRIGEN

Fra en beskeden start i 1941-1942 voksede Modstandsbevægelsen mod slutningen af krigen til en magtfaktor i Danmark, hvis moralske symbolkraft for modstanden mod tyskerne og hvis væbnede styrke skulle tages alvorligt. Både på landsplan og lokalt fik Modstandsbevægelsen og dens medlemmer i tiden umiddelbart efter befrielsen en særstatus.

Fra en beskeden start i 1941-1942 med få og isolerede modstandsgrupper voksede der i løbet af besættelsen en bred og velorganiseret modstandsbevægelse frem, som i den sidste del af besættelsen havde støtte fra en meget stor del af befolkningen.

Modstandsbevægelsens stilling var også stærk umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945. Modstandsbevægelsens høje status – særstatus - kom til udtryk på forskellige måder, både på landsplan og lokalt.

Umiddelbart efter befrielsen blev der dannet en befrielsesregering, bestående af både politikere fra de samarbejdende partier - og modstandsledere fra Frihedsrådet, som var Modstandsbevægelsens samarbejdsorgan.

Regeringen var resultatet af et kompromis mellem de to grupper, som bestemt ikke var enige om alt.

De store politiske partier genvandt hurtigt kontrollen med samfundet efter befrielsen. Politikerne og de fleste danskere ville hurtigst muligt tilbage til den normalitet, de kendte fra tiden før besættelsen.

Se kilder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

Se også de andre sider under temaet Modstand:

KILDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nykøbing F. – Udpegning af modstandsfolk som nævninge og domsmænd 1945

b: Næstved – Film: Besættelsen og Befrielsen i Næstved, fotograf Johannes Andersen, 1944–1945

Undersøg kilde a + b

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet/produceret kilderne?

3. Hvornår er kilderne lavet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet/produceret til?

Gå i dybden med emnet

Gå i dybden – kilde a

7. Hvorfor er det vigtigt for Frihedsrådet efter befrielsen at være med til at udpege domsmænd og nævninge i sager om forræderi og anden landsskadelig virksomhed under besættelsen?

8. Hvorfor får Frihedsrådet indflydelse på udpegningen af domsmænd og nævninge i Nykøbing Falster?

Gå i dybden – kilde b

9) Hvilket billede tegner fotografen af majdagene 1945? Hvad er hensigten med filmen, og hvad vil fotografen fortælle eftertiden med sin film? Overvej om filmen kan betegnes som en dokumentarfilm.