FLYGTNINGE

Omkring 250.000 flygtninge var strandet i Danmark, da 2. verdenskrig sluttede. Statens Civile Luftværn oprettede flygtningelejre over hele landet.

Mange tyskere flygtede til Danmark i krigens sidste tid. Ved krigens slutning forlod den tyske besættelsesmagt landet. De efterlod flygtningene, som især var kvinder, børn og gamle, mange af dem var alvorligt syge.

Danmark ville af med flygtningene, men det kom til at tage tid, for efter krigen blev det besejrede Tyskland delt i fire zoner – sovjetisk, fransk, amerikansk og britisk – og der skulle forhandles med alle parter om flygtningenes tilbagevenden.

I mellemtiden blev de tyske flygtninge i Danmark isoleret fra det øvrige samfund. Statens Civile Luftværns fik til opgave at oprette flygtningelejre over hele landet.

Alle lejre var bevogtede og fungerede i princippet hver især som et indre selvstyre, men med en dansk lejrleder. Det var forbudt for almindelige danskere at omgås tyskerne. Luftværnet førte tilsyn med lejrene og havde ansvar for alle forsyninger.

I maj 1945 var der ca. 250.000 tyske flygtninge i Danmark, og i de følgende år blev de sendt afsted lidt efter lidt. Med tiden lukkede de små lejre og flygtningene blev samlet i større opsamlingslejre.

De sidste flygtninge kunne rejse tilbage til Tyskland i februar 1949.

Se kilder, billeder og arbejdsspørgsmål til emnet herunder.

KILDER OG BILLEDER

Kilder

Alle kilder præsenteres som interaktiv pdf via kildeviseren. Klik på et af forsidebillederne for at åbne den ønskede kilde. Du kan frit zoome og bladre i kilden - nøjagtigt som hvis du sad med den i hånden. Du kan også printe og downloade kilden.

Se oversigten over kilder og billeder.

Gå på opdagelse i kilderne herunder

Billeder

Alle billeder præsenteres i et interaktivt slideshow. Træk i billedet for at navigere mellem billederne eller vælg et af miniaturerne og gå direkte til det ønskede billede. Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur.

Se billederne under kildeviseren

previous arrownext arrow
Slider

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Kilder

a: Nysted – Stubberupgaardlejren: Daglig fordeling af flygtningenes arbejde februar juni 1946

b: Teestrup – Instruks for lejrlederen 1945

c: Teestrup – Erindring om internering af tyske flygtninge 1945

Undersøg kilde a + b + c

1. Hvad er det for en type kilder?

2. Hvem har skrevet kilderne?

3. Hvornår er kilderne skrevet?

4. Er det primære eller sekundære kilder?

5. Er der tale om førstehånds- eller andenhåndsoplysninger?

6. Hvem er kilderne skrevet til?

Gå i dybden med emnet

Gå i dybden – kilde a

7. Hvordan var flygtningene fordelt på alder, og hvad de fik dagen til at gå med?

 

Gå i dybden – kilde b

8. De tyske flygtninge måtte kun under særlige omstændigheder forlade flygtningelejrene. Find eksempler på, hvornår de kunne få denne tilladelse. Overvej hvorfor det lige var på disse områder, at tilladelsen kunne gives.

9. Overvej hvad formålet kunne være med at adskille de tyske flygtninge fra den danske befolkning?

 

Gå i dybden – kilde c

10. De danske lejrledere - som i lejren i Teestrup – var i tæt kontakt med de tyske flygtninge. Beskriv hvordan lejrlederen her ændrer syn på flygtningene og i flere tilfælde udvikler personlige venskaber med dem. Overvej hvad det betyder, når ”fjenden” viser sig som et enkelt menneske.

11. Hvilken betydning har det, at oplysningerne stammer fra lige netop denne kildetype?

12. Sammenlign kilde b og c, og kom med eksempler på, hvordan de tyske flygtninge blev opfattet af de danske myndigheder og befolkningen.