Annonce – sponsoreret indhold.
Hvad er mjød? Kort sagt er mjød en alkoholisk drik lavet af gæret honning og vand, og den hører til blandt de ældste drikke, mennesker har fremstillet. Den smager af honning, men er sjældent så sød og klistret, som mange forventer: den kan være tør og frisk som hvidvin, rund og mild eller dyb og krydret, afhængigt af honningen og af, hvad bryggeren ellers kommer i. I dag kan du finde håndbrygget mjød fra mindre danske producenter, og netop her ser du, hvor meget en ganske almindelig råvare kan udtrykke.
Hvad er mjød lavet af? Honning, vand og gær
Opskriften er enkel: honning opløses i vand, og gær omdanner honningens sukker til alkohol. Der er ingen korn, som i øl, og ingen druer, som i vin. Al smag og karakter kommer fra honningen og fra de tilsætninger, bryggeren vælger.
Derfor betyder honningens kvalitet og oprindelse meget. Bier, der har samlet nektar fra raps, kløver, lind eller lyng, giver honning med vidt forskellig duft og smag, og det mærkes i det færdige glas. Det minder om terroir i vin, hvor jord og klima præger druen. Her er det blomsterne og landskabet omkring bistadet, der sætter præg. Brygges mjød i små partier på lokal honning, som det sker hos det fynske bryggeri Une Mjød i Otterup, får du en drik, der smager af egnen. Vil du sammenligne, er dansk mjød et godt sted at starte, fordi udvalget spænder fra klassisk mjød til frugt, urter og fadlagrede specialiteter.
Alkoholprocenten ligger typisk et sted mellem 10 og 15 procent, altså på niveau med vin. Skjoldmø fra Une Mjød er et eksempel på 13,2 % vol. Det er en drik at nippe til og tage sig tid med, ikke at drikke som en sodavand.
Hvad er mjødens historie i Danmark og Norden?
Mjød er langt ældre end både øl og vin i Norden. I bronzealderens Egtvedpige-grav fandt arkæologer rester af en gæret drik, hvor honning indgik sammen med korn og bær. Det viser, at honning har været en del af nordiske drikkekulturer i tusinder af år.
I vikingetiden og middelalderen stod mjød centralt ved fester og gilder. I den nordiske mytologi findes digtermjøden, som gav den, der drak den, evnen til at digte og tale visdom. Mjødhornet og mjødhallen er stadig stærke symboler. Da øl, vin og senere importeret sukker blev billigere og mere udbredt, trådte mjød i baggrunden, fordi honning var dyr og tidskrævende at skaffe. I dag får drikken ny opmærksomhed, især hos små bryggerier og på viking- og middelaldermarkeder, hvor traditionen bliver holdt i live.
Hvordan brygges mjød helt konkret?
Processen er enkel at forklare, men kræver tålmodighed og præcision:
- Blanding: Honning og vand blandes til en sødet væske, ofte kaldet most. Forholdet bestemmer, hvor meget sukker gæren har at arbejde med, og dermed hvor stærk og sød mjøden kan blive.
- Gæring: Gær tilsættes, og den omdanner sukkeret til alkohol og kuldioxid. Honning indeholder få næringsstoffer, så gode bryggere tilfører gærnæring for at undgå stressede gærceller og skæve smage.
- Modning: Efter gæringen hviler mjøden i tank, på flaske eller på fad. Det kan tage fra uger til flere år, og modningen runder smagen af.
- Aftapning: Mjøden klares og fyldes på flaske. Den restsukker, der er tilbage, afgør, om den er tør, halvsød eller sød.
Fordi honning er dyr, og fordi processen ikke kan forceres, brygges mjød ofte i små partier. Det er en del af forklaringen på, at en flaske koster mere end mange vine i supermarkedet.
Hvilke typer mjød findes der?
Mjød er ikke én smag. Der findes flere hovedtyper, og dem er det en fordel at kende, før du køber.
Klassisk mjød
Her er der kun honning, vand og gær. Smagen viser honningen helt uden filter: blomsterduft, lidt hø, måske frugt og en afrundet sødme. En klassisk mjød er den mest ærlige måde at lære drikken at kende på.
Frugtmjød (melomel)
Bær eller frugt gæres sammen med honningen. Det giver friskhed og syre, som balancerer sødmen. Aronia og solbær giver mørk, kraftig smag, mens blåbær er blødere og mere frugtig. Hos Une Mjød findes blandt andet mørk aronia, blåbær og solbærmjøden Solhyld.
Cyser
En cyser er mjød lavet med æblesaft eller æbler. Den ligger tæt på cider, men får en rundere og mere blomstret karakter, fordi honning er en del af grundlaget.
Bochet
I en bochet karamelliseres honningen, før den bruges. Det giver toner af karamel, ristet brød, toffee og nogle gange kaffe. Den er dybere og mørkere end klassisk mjød. Bochet findes både i en almindelig udgave og som whiskyfadslagret limited edition.
Urtemjød og andre varianter
Urtemjød, også kaldet metheglin, tilsættes krydderurter eller krydderier. Lakridsrod og urtemjød som Glavendrup er eksempler. En braggot blander honning og malt og ligger dermed tæt på øl. Fadlagring, for eksempel på whiskyfade, tilfører vanilje, træ og varme.
Hvordan smager mjød?
De fleste forventer noget i retning af flydende honning, men en god mjød smager sjældent sådan. Honningen giver aroma og fylde, men sødmen er afbalanceret af syre, og alkoholen giver struktur. Du kan opleve:
- Tør mjød: Frisk, blomsteragtig og tæt på en hvidvin, med honningduft men næsten ingen sødme.
- Halvtør eller halvsød mjød: Rund og blød, med tydelig honning og lidt frugt. Den er ofte nem for nybegyndere.
- Sød mjød: Fyldig og sirupsagtig, nærmest som en dessertvin.
- Frugt- og urtemjød: Frugt, bær eller krydderi lægger sig oven på honningen og giver syre, bitterhed eller varme.
- Fadlagret mjød: Toner af træ, vanilje og krydderi, som man kender fra whisky.
Server mjød afkølet i et lille vinglas, ikke i et stort drikkehorn. Det giver dig mulighed for at dufte til den. De søde typer passer fint til ost, især kraftige oste, og til desserter. De tørre fungerer som aperitif eller til let mad.
Hvad er forskellen på mjød, cider og vin?
Forskellen ligger i råvaren. Vin laves af druer, cider af æbler, og mjød af honning. Øl gæres af malt og korn. Fordi mjød er gæret sukker fra honning, ligner produktionen mest vinfremstilling, men smagen er helt sin egen. Cider er typisk lettere og mere syrlig, og vin får meget af sin karakter fra druesorten. Mjød får sin fra honningen og tilsætningerne. Og den cyser, vi nævnte, ligger lige midt mellem mjød og cider.
Hvordan vælger du din første flaske mjød?
Som nybegynder kan du gå efter få enkle ting:
- Læs ingredienslisten: Honning bør være den vigtigste råvare. Er der tilsat meget sukker eller aroma, er det et dårligt tegn.
- Tjek sødmen: Er du i tvivl, så vælg halvtør eller halvsød. En meget sød mjød kan være overvældende, hvis du ikke ved, hvad du kan forvente.
- Start med klassisk eller frugt: En klassisk mjød viser honningen, mens en frugtmjød som blåbær er en blid indgang.
- Spørg til honningen: Gode producenter kan fortælle, hvilken honning de bruger, og hvor den kommer fra.
- Vent med limited editions: Fadlagrede specialiteter er spændende, men dyrere. De giver mere mening, når du kender grundsmagen.
- Tænk på årstiden: Nogle producenter laver sæsonudgaver, for eksempel en jule-mjød som Jól.
Besøg gerne bryggeriet, hvis du har mulighed for det. Det er en god måde at smage på og høre historien bag, og det passer fint ind i idéen om gårdbesøg og madoplevelser. Hos Une Mjød i Otterup kan du møde bryggeren efter aftale, og om sommeren står bryggeriet på mange viking- og middelaldermarkeder.
Husk, at mjød er alkohol. Sundhedsstyrelsen har officielle anbefalinger om, hvor meget alkohol man bør drikke, og dem er det værd at kende. Nyd mjød i små glas og i godt selskab. Så får du mest ud af både honningen, håndværket og landskabet bag.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er tænkt som generel oplysning og kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Kontakt altid en relevant fagperson før vigtige beslutninger.
